På dybt vand || ✓

Afsnit 30 ~ Alex

Klokken ringer lige efter Brooklyn og Marcus er trådt ind i klassen. Han er seriøst den bedste ven man kan ønske sig, han reddede totalt min røv. Han sætter sig ned ved siden af mig, og prikker til mig.

„Du skylder mig big time bro!" Jeg nikker og kigger ned på Brooklyn.

„Og du ... hold fast i hende der ikke. Hun er det værd" fortsætter han, og jeg smiler. Det ved jeg allerede godt. Jeg retter min opmærksomhed op mod læreren inden Brooklyn opdager, at jeg kigger på hende. Det er okay, at hun opdager mig en gang imellem, men det er altså også creepy, hvis man kan se, at der er en der sidder og stiger på en hele dagen.

~~~~~~

Klokken ringer til frikvarter, og ærlig det er nu man ser folks sande jeg. Alt kan ske på de 45 minutter vi har til at spise vores mad, og få ilt til hjernen. Det så ud som om Brooklyn godt ville snakke med mig i morges, så jeg håber, at den der Marcus manøvre ikke gav hende kolde fødder, og at hun vil opsøge mig i løbet af frikvarteret. Jeg tager min taske på ryggen, og går ud af lokalet. Inderst inde prøvede jeg at pakke langsomt sammen, sådan så jeg kunne få lov til at få Brooklyn på tomandshånd, men hun var ude af lokalet som et lyn. Jeg går over imod mit skab, for at lægge min taske og finde nogen penge sådan så jeg kan købe noget mad i kantinen. Idet jeg skal til at lukke mit skab, er der en der prikker mig på skulderen.
Jeg vender mig chokeret om. Sig nu, at det er Brooklyn, tænker jeg. idet jeg vender mig om, får jeg øje på de mest glimtende mørkeblå øjne jeg nogensinde har set. Det er Brooklyn. Et smil dannes på mine læber, og hun gængælder det.

„Hej" siger jeg og hun stikker mig en seddel i hånden. Jeg kigger forbavset ned på sedlen og tilbage op på hende.

„Bare gør hvad der står" siger hun og går. Gud nej, hvor har jeg savnet den stemme. Jeg folder sedlen ud og læser den.

Mød mig ved søen i aften klokken 17.30, vi skal snakke. Brooklyn.

Hvorfor skrev hun ikke bare en sms? Tænker jeg, og lukker mit skab...