På dybt vand || ✓

Afsnit 19 ~ Brooklyn

Regnen hamrer stille imod vinduet. Det er lørdag eftermiddag, og de fleste normale teenagepiger burde nok være i gang med at tage make-up på, og vælge outfit til en eller anden fest de skal til senere. Men mig, jeg er noget særligt. Jeg sidder og laver lektier, ja så røv sygt er mit liv. Jeg har ikke været i skole siden episoden i kantinen, men mor siger at jeg i det mindste skal lave mine lektier hvis ikke jeg har tænkt mig at tage i skole. Jeg er faktisk ekstremt taknemlig over at vi har sådan et forhold, så jeg bare kan fortælle hende alt uden at være sådan totalt åh-nej-vil-hun-nu-skælde-mig-ud-eller-klappe-mig-medlidende-på-ryggen. En høj tung lyd bryder mine tanker, og jeg rejser mig forskrækket fra min seng. døren ind til mit værelse går op, og ind kommer min mor og gæt engang den berømte kæmpe idiot Hunter. Jeg sukker, og kaster mig demonstrativt ned på sengen.

„Hunter er kommet her for at snakke med dig" siger min mor, og har et gennemborende skrig-hvis-der-sker-noget- ubehageligt-blik. Jeg nikker let, og hun forlader mit værelse. Eller hun står nok bare ude på den anden side af døren og kigger ind igennem nøglehullet men ude er hun.

„Hør Brooklyn, jeg virkelig ked af Madisons opførsel og jeg håber at du snart kommer tilbage, men det er ikke derfor jeg er kommet. Det ville gøre mig rigtig glad hvis du gider at komme til min fest i aften, det er kun meget få der bliver inviteret så det er ikke noget stort cirkus." Hans bedene brune øjne giver mig næste ikke et valg. Jeg sukker, og kigger opgivende op på ham.

„Okay, jeg kommer til din dumme fest" siger jeg, og han stråler op i et smil. Han omfavner mig, og kysser mine kinder.

„Åh tak Brooklyn! Det bliver som om jeg aldrig rejste!" siger han, og går over imod døren.

„Det er klokken 22 på Wally street 35, tag noget pænt på!" Han åbner døren, og paf han er væk. Jeg begynder at pakke mine lektier væk da klokken nærmer sig 18, og da jeg er en af de langsomste på hele jordkloden til at gøre mig klar. Jeg stiller mig foran mit skab, og stirrer tomt ind i det.

~~~~~~

„Hvad skal jeg tage på mor?" spørger jeg stille og vender mig om mod hende. Hun har stået der lige siden hun viste Hunter ind, det vidste jeg udemærket godt. Hun smiler.

„Det skal jeg nok tage mig af, kom" siger hun og begynde at gå. Jeg følger efter hende, ind i en hver normal teenagepiges drømme skab. Min mors walk-in-closet...