På dybt vand || ✓

Afsnit 61 ~ Brooklyn

Alex fulgte med mig tilbage til festen og tog derefter selv hjem. Jeg ville helst ikke bare tage hjem uden at sige farvel eller hjælpe med at rydde op. Jeg har trods alt også lidt været med til det hele. Jeg åbner stille døren og træder ind. Klokken er omkring 3 lørdag nat/morgen, hvad du kalder det. Valerie begynder at råbe og kalde på mig. Jeg skynder mig at lukke døren og løbe efter hendes stemme. Et gisp forlader min læber, i det jeg træder ud på badeværelset, hvor hun ligger på gulvet med armene rundt om... En tåre triller ned ad min kind. Jeg står lammet i døren ud til toilettet og kigger hjælpeløst ned på Valerie og drengen i hendes arme.

„VALERIE! BROOKLYN!" råber Allan og kommer op bag mig.

„Hvad fanden er der sket her?" udbryder han og skubber mig til siden, så han kan komme hen til sin søster. Jeg tager et par skridt mod højre og støtter mig så til håndvasken. Jeg skal kaste op.

„Brooklyn ring efter en ambulance ellers overlever han aldrig" råber Allan og vifter mig ud af rummet. Jeg finder min mobil frem med rystende hænder og taster nummeret ind. 911. jeg tager en dyb indånding inden jeg løfter telefonen op til mit venstre ører. 2 lange bip lyder, før den bliver taget.

„Hej det er alarmcentralen, hvad kan jeg hjælpe med?" spørger en dame. Hun er ung. Valeries gråd stopper i et sekund og begynder så igen.

„Brooklyn skynd dig!" råber Allan ude fra badeværelset, og jeg bider mig let i underlæben.

„Hallo? Hvad er der sket?" spørger damen igen.

„Hej vi har brug for en ambulance ud til Wallstreet 50 med det samme. Selvmordsforsøg." Er det eneste jeg kan sige. Jeg kan ikke få mig selv til at sige hans navn, det gøre for ondt.

„En ambulance til Wallstreet 50, rød alarm selvmordsforsøg!" Råber damen i røret til en anden person der sikkert er på hendes kontor. Jeg lukker øjne i og presser til. Et par tårer triller ned ad mine kinder og lander nede på gulvet for fødderne af mig.

„Godt, ambulancen er på vej. Hvordan gjorde han/hun det?" spørger hun stille, og jeg tager en dyb indånding helt ned i maven.

„En pistol...i maven...meget blod" stammer jeg og falder sammen. Telefonen glider hen ad gulvet, og jeg kaster mine arme rundt om mig selv, i et ynklidt forsøg på at holde mig sammen i et stykke...