På dybt vand || ✓

Afsnit 67 ~ Brooklyn

Jeg kæmper med lynlåsen på en blå kjole, jeg er i gang med at prøve.

„Kan jeg hjælpe dig med noget?" lyder det pludselig ude foran prøverummet. Jeg sukker. Det er en af medarbejderne. Jeg hader, når de kommer rundt og spørger om man har brug for hjælp, fordi selvfølgelig har man det, men vil man have deres hjælp? Nej.

„Nej tak" lyder det fra stort set alle prøverummene. Hvad sagde jeg? Jeg får kjolen op, og river den over mit hoved. Kæft en besværlig sag. Jeg hænger den fint op på bøjlen igen og finde næste ting frem. Det er et per cowboybukser med huller på knæene, og en strivret trøje. Jeg lyner bukserne op og trækker dem på. De sidder godt ind til videre, det er et godt tegn. Jeg hader at prøve cowboybukser, de sidder bare altid forfærdeligt eller perfekt, og det er sjældent, at de sidder perfekt. Men de her, jeg siger dig, de sidder perfekt. Jeg tager trøjen over mit hoved og putter den ned i bukserne. Det er et godt match, det skal jeg have.

~~~~~~

„Det er perfekt, jeg tror virkelig Alex vil nyde dine former i det outfit" siger Allan pludselig, idet jeg skal til at betale.

„Rend mig" svarer jeg og smiler roligt til ekspedienten.

„Hallo ik ́ sner ad mig bare, fordi du ikke vil indrømme sandheden" begynder han, og jeg sværger, hvis han åbner den mund en gang til, så giver jeg ham en lussing.

„Helt seriøst lad mig være, jeg magter ikke have dig op i min numse hele dagen okay?" vrisser jeg, og betaler for tøjet. Han stikker begge hænder i luften, som for at vise, at han er uskyldig.

„Skal vi ikke tage noget at drikke" spørger Valerie opgivende.

„Uden Allan" tilføjer hun, med et lumsk smil mod sin bror.

„Aftale" svarer jeg, og vi går ud af butikken med Allan i hælene. Hvad er det den dreng ikke fatter? Valerie drejer mod højre, da vi når ud af butikken. Jeg følger efter hende, og Allan drejer heldigvis mod venstre. En besked tikker ind på min mobil.

Vi mødes ved min bil klokken 16:00, hvis i kommer forsendt må i gå. Kys kys!

Jeg sukker og viser den til Valerie. Den dreng begynder virkelig at gå mig på nerverne...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

FORFATTERNOTE!
Så jeg er vendt tilbage, så god som ny!
Btw; tusind tak for 2k+ læsere på denne historie! Jeg kan se, at vi allerede er ved at bygge os op på 3k, det er helt crazy, taaak!!
Men nu kalder lektierne uheldigvis, håber vi ses i morgen! Kys kys!