Afsnit 99 ~ Brooklyn

490 15 3
                                    

Jeg sukker idet lyset igen bliver rødt, inden vi når over.

„Tag det roligt skat" kommer det pludselig fra Alex. Han lægger sin ene hånd på mit lår. Jeg smelter nærmest under hans berøring. Jeg tager en dyb indånding og smiler til ham.

„Jeg prøver, men jeg er måske bare en smule skræmt over tanken om, at vi skal være forældre..." Han rømmer sig og giver mig et halvt smil.

„Du skal vide, at det stadig er din beslutning, jeg skal ikke påvirke den. Hvis ikke du er klar til at få et barn, så skal du ikke." Hans ord giver mening, men han kan ikke forvente, at jeg vil få en abort, når jeg så, hvor glad han blev. Jeg vil ikke såre ham.

„Det ved jeg" lyver jeg og giver ham et falsk smil, der ikke når mine øjne.

~~~~~~

Jeg kaster mig på sengen og stiger direkte op i loftet. Jeg føler mig så skyldig. Jeg finder den nærmeste pude og skriger, af mine lungers fulde kræft, ned i den. Det hjalp bare overhoved ikke. Gåsehuden breder sig over hele min krop, idet mine fødder rammer det kolde gulv. Jeg brude tage sokker på. Mine fødder fører mig hen til mit skrivebord, hvor mine hænder griber den grimme læderbog, jeg er begyndt at elske så meget for tiden. Jeg tager en dyb indånding og kobler min hjerne helt fra, idet blyanten rammer papiret.

Kære Addy... jeg føler mig så skyldig. Over alt. Jeg føler alt er min skyld. Jeg føler, at jeg gør alting forkert. Så ... jeg er gravid. Øhm. Det gør virkelig ondt at vide, at du aldrig nogensinde vil komme til at møde min lille skabning. Jeg fortalte Alex det, det er selvfølgelig hans. Han blev ellevild. Det beroligede mig pænt meget. Jeg troede, at han ville blive rasende og slå op med mig. Men jeg har dog ikke tænkt mig at fortælle mor og far det endnu. Jeg føler, at det er en smule respektløst, eftersom du jo lige er død. Jeg er også ret bange for deres reaktion, så lidt tid til at tænke og sådan skader mig ikke ligefrem. Hvis det bliver en pige, skal hun hedde Addy, og hvis det bliver en dreng, skal han hedde Olly, ligesom han gjorde... Jeg savner jer, begge to...

Tårerne strømmer ned ad mit ansigt og ned på papiret. Jeg lukker bogen sammen og kaster den ind i væggen...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

FORFATTERNOTE!
Jeg er på camping lige nu, eeeyyyy!! Men jeg har sådan ikke særlig godt net, så det jo lidt nederen...

Nu er historien snart færdig var. Det er med blandede følelser fra min side af... men det skal nok blive godt. Jeg glæder mig til at dele Vamp High med jer!!!

På dybt vand || ✓Where stories live. Discover now