På dybt vand || ✓

Afsnit 11 ~ Brooklyn

Jeg føler mig så dum! Jeg løb jo nærmest væk da jeg så ham. Han må tænke at jeg ikke er interesseret, men gud det er jeg! Jeg sukker, og kigger op i loftet. Måske lagde han ikke mærke til det, eller måske gjorde han. Jeg sætter mig op i sengen, og tager en pude og min computer frem. Jeg sætter mig over i min vindueskarm, og åbner min mail. Jeg trykker på Addys navn, og begynder at skrive.

Kære Addy!
Jeg orker altså ikke at skrive et brev til dig i hånden, og bruge penge på at sende det til dig. (sorry) Så nu får du bare en mail i stedet. Du skal vide at jeg elsker dig, og at jeg savner dig. Mor og sikkert også far savner dig også. Men det er ikke det jeg har sat mig ned for at skrive til dig, nu skal du bare høre...

Jeg fortæller hende alt hvad der er sket i går og i dag. Lige fra mit værelse til møderne med Alex. Imens jeg skriver det, kigger jeg over på den anden side af vejen. Over på Alex ́ hus. Jeg får øje på noget i en vindueskarm på samme etage som mit værelse, og får gåsehud. Det er ham. Alex står og iagttager mig fra sit vindue. Han smiler og vinker, idet vores øjne mødes. Jeg gengælder hans smil og hans hilsen, og afslutter mailen.

Jeg håber at du har det godt, og at du snart vil komme på besøg. Du har bare at svare inden for de næste 24 timer eller jeg kommer og banker på din dør. Håber snart vi ses. Kærlighed din lillesøster.

Jeg trykker send, og klapper computeren sammen med et stort smil på læberne. Sådan. Vi er faldet godt på plads, (nogenlunde) jeg har allerede fået en ven (sådan da) og ingen fjender er kreeret. Nu skal jeg bare lige gennemleve første dag på min nye skole. Nemmer sagt en gjort...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

FORFATTER NOTE
Jeg er virkelig ked af at de er så korte men ja, det må i lidt leve med ahha.