Afsnit 62 ~ Alex

557 15 6
                                    

Jeg lukker øjnene tæt sammen og ruller rosen rundt i min hånd. Splinterne borer sig lige ind i min hud, men jeg nyder smerten. Jeg har fortjent den. Jeg åbner øjnene og kigger ud over horisonten. Solen er på vej op. Jeg kaster rosen ud i havet og vender mig om...

~~~~~~

Jeg dunker mit hoved lige ned i den ubehagelige stol i venteværelset. Jeg sidder her på hospitalet og venter på svar. Brooklyn ringede til mig i nat og fortalte mig, hvad der var sket. Jeg græd hele vejen herover kun for at komme hen til Brooklyn der sad i venteværelset og stirrede ind i de hvide døre med røde øjne.

„Er du okay?" spørger Brooklyn, og jeg tager mig til panden. Jeg nikker blot. Jeg har ikke kunnet få et eneste ord ud af min mund siden hun ringede. Hun giver mig et sørgmodigt smil og lader mig så være. Jeg skrev en seddel til mine forældre inden jeg gik, men jeg tror ikke de er stået op endnu, så de har nok ikke set den. Mr. Wain står over i et hjørne og holde om sin grædende kone. De må være knuste. Jeg var over at sige hej til dem, da jeg kom, men Mr. Wain sagde, at det var bedst, hvis jeg bare satte mig over til mine venner. Dørene går op og en sygeplejerske kommer ud. Alles øjne er rettet mod hende med et intenst blik.

„Operationen gik godt, han overlever" siger hun, og Mrs. Wain begynder at græde af glæde. Jeg smiler let imens en tåre triller ned ad min venstre kind. Han er okay.

„Kun familie må besøge, i andre kan godt tage hjem" siger hun og går så tilbage igennem de hvide døre. Selvfølgelig må jeg ikke se ham, hvor typisk.

„Vi må hellere tage hjem" siger Brooklyn og ligger en varm hånd på min højre skulder. Jeg sukker og møder hendes blik. Hun smiler let, det er ikke et glad smil, men derimod et trist smil. Jeg tror, at hun prøver at støtte mig bedst muligt. Jeg tror ærligt ikke, at nogen havde set det komme. Jeg nikker let og rejser mig. Det føles som om mine ben vil kollapse. Jeg griber fat i hende og hun støtter mig forskrækket.

„Er du okay?" spørger hun bekymret, og jeg nikker blot...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

FORFATTERNOTE!
Det skal lige siges, at første del er en drøm haha!!

Hvis i kunne have interrese for at stemme på denne bog i 'The Danish Fiction Awards' kan i kun stemme på den inden for 'Bedste romantiske bog' i basis kategorierne eller i de selvopfundne kategorier.

Spørsmål: Har du haft en god dag?

På dybt vand || ✓Where stories live. Discover now