På dybt vand || ✓

Afsnit 93 ~ Brooklyn

Jeg sukker og hænger min jakke op på knagen. Jeg magter virkelig ikke denne fest, men jeg synes det er synd for Alex, hvis jeg bliver væk. Begravelsen var forfærdelig. Både far, mor og jeg græd en hel flod. Jeg er dog meget glad for, at Addy ikke selv var der til at se fremmødet. De eneste der kom til selve begravelsen i kirken, var far, mor, præsten, den døde Addy og mig. Det var egentlig fint nok, jeg ville have hadet det, hvis nogle af hendes så kaldte venner kom. Det var dem, der var skyld i det hele. Det var dem, der fik Addy ud i den bil. Mit blik vandrer ind i salen, og jeg får øjenkontakt med Alex. Jeg får lyst til at løbe over og omfavne ham, men han ser ikke særlig glad ud lige nu. Jeg vælger at ignorer ham og sætter kurs mod punchen. Jeg har taget min egen vodka med, så jeg kan drikke mig i hegnet. Ikke fordi der skal særlig meget til. Valerie hældte næsten en hel flaske champagne i mig tidligere. Jeg skænker et glas punch til mig selv, dog kun halvt fyldt. Jeg tager en dyb indånding og finder flasken frem fra min taske. Jeg fylder resten af glasset med vodka, og hæler det derefter ned i halsen. Det brænder, men det føles stadig godt. Et par stærke arme omfavner mig bag fra, og jeg stivner.

„Du siger bare til, så tager vi hjem" hvisker han, og et lille smil dukker op på mine ellers så triste læber.

„Mmmhhh" siger jeg og nikker ihærdigt, før jeg drejer om i hans favn og omfavner hans læber. Det er måske ikke så klogt, fordi nu ved han, at jeg har drukket. Men det føles for godt til, at jeg kan bekymre mig om det. Idet vores tunger fletter sig sammen, afbryder han kysset og kigger bekymret ned på mig.

„Åh Brook altså" hvisker han lige så stille. Jeg er ligeglad. Mine hænder finder hurtigt op til hans kinder, og jeg trækker hans ansigt ned mod mit i et desperat forsøg på at kysse ham igen. Han stemmer imod og begynder bare at grine. Griner han seriøst af mig? Nu? Jeg er rasende. Jeg stikker min tunge ud af ham og forlader hans favn, jeg føler mig pludselig helt kold og nøgen uden ham omkring mig, men jeg gider ikke have, at han skal stå der og grine af mig. Jeg snubler over en drengs fod og smiler falskt, da Allan griber mig og undskylder. Alex ́ arme finder mig hurtigt igen, og en nærmere vred Alex får mig væk fra Allan.

„Vi tager hjem nu" siger han bestemt og hiver mig med hen til døren.

„Fortsat god aften Allan" råber han hen over skulderen og hiver mig med ud i den kølige aften brise.
Hvad handlede det lige om?..

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

FORFATTERNOTE
Halløj, så er jeg tilbage! Som sagt forventer jeg at skrive de sidste nu 9 afsnits færdig i denne weekend og derefter ligge dem ud resten af maj måned. (Ved sgu ikke om det er så realistisk længere, men jeg prøver!) Så omkring juni og juli vil Vamp High komme ud, hvilket jeg glæder mig super meget til!
Fortsat god lørdag!

Spørgsmål;
-Hvis du er igang med eksamens perioden, hvordan går det så? Og hvad har du trukket?

-Hvis ikke du skal til eksamen lige nu, hvad håber du så at trække til når det er din tur?