På dybt vand || ✓

Afsnit 22 ~ Alex

Madison skuler til Brooklyn, og strammer grebet om mig. Flasken peger på Hunter, yay! Fuck hvor jeg hader den dude, han prøver totalt at stjæle hende fra mig.

Okay lad mig egentlig lige remse reglerne op for jer, fordi vi spiller den mærkeligste udgave for flaskehalsen, peger på. Godt, den der drejer flasken, er den der skal have "konsekvensen" eller "handlingen". Den den så lander på skal være den anden person i "konsekvensen" eller "handlingen", der skal jo ligesom være to til at gøre det. Det er så den person der er mest relateret til den person flasken lander på, der skal bestemme hvad de skal gøre. Giver det mening? Sikkert, lad os kører videre.

„Det må være Madison" siger Daniel, og Madison lyser op. Hun har et lumsk smil på læberne da hun sætter sig op, og peger på Brooklyn og Hunter. Hun blinker til Hunter, som bare ignorerer hende.

~~~~~~

„I skal syv minutter i himlen" siger hun, og rejser sig.

„Kom så!" Hun må godt nok have meget tillid til sin kæreste. Brooklyn er fucking lækker, og syv minutter i himlen med hende ville jo være en drøm der går i opfyldelse. Alle drengene rundt om bordet ser ud til at ærgre sig, men kun halvt fordi inderst inde ved de godt at Hunter jo er sammen med Madison, så der vil nok ikke ske noget imellem ham og Brooklyn. De rejser sig, og går over imod gæstetoilettet. Vi er i det 21. århundrede selvfølgelig har Hunters familie ikke et skab man kan stå inden i. Madison finder sin mobil frem, og sætter 7 minutter af på en tidtagning. Brooklyn og Hunter bliver skubbet ind på toilettet, og døren låses udefra. Vi står alle sammen tæt op af døren, og prøver at lytte efter hvad der sker på den anden side af døren.

„Tiden er begyndt, hyg jer nu" siger Madison med en hvis kækhed i stemmen. Jeg står stille, med hele min krop tæt op af døren, og anstrenger mig for at hører noget. Måske de slet ikke taler sammen lige nu, det ville i hvert fald give mening. Jeg kan nemlig ikke hører en skid, ikke engang et lille host, eller et åndedræt...