På dybt vand || ✓

Afsnit 98 ~ Alex

„Vent lidt. Gravid?" spørger jeg forvirret. Jeg rejser mig op fra sengen og begynder at gå rundt i ring.

„Det er din, bare rolig" hvisker hun stadig med blikket rette direkte mod jorden. Hun er flov, jeg kan tydeligt læse hende. Jeg tager en dyb indånding.

„Det er jeg slet ikke i tvivl om, bare rolig." Jeg går hen til hende og lægger mine hænder om hendes kinder.

„Vil det sige, at du har drukket dig stang stiv, imens du vidste, at du var gravid? Med mit barn" siger jeg med en undertone af vrede. Jeg håber ikke, hun kan hører, hvor skuffet jeg er. Hvor sur jeg er.

„Ja" hvisker hun så lavt, at jeg nærmest ikke opfanger det. Jeg sukker dybt og fjerner mine hænder. Hun løfter sit blik og møder mit.

„Er du sur?" spørger hun ... bange? Jeg fnyser og vender ryggen til hende. Jeg tager et par skridt væk fra hende og vender mig så om mod hende igen for at svare.

„Jeg er ikke sur. Eller måske lidt. Men jeg er skuffet, okay? Er du klar over, hvor meget det her kan skade vores barn? Vi bliver nød til at tage til lægen nu." Hun kigger tomt på mig. Nu er jeg forvirret.

„Okay." Er det seriøst det eneste den pige har at sige til mig? Hun har lige fortalt mig, at hun er gravid med mit barn. Jeg er ved at miste småkagerne. Jeg lukker hullet imellem os, idet jeg omfavner hende med mine læber.

„Jeg elsker dig" hvisker jeg imellem vores kys.

„Nej. Jeg elsker dig"

~~~~~~

Venteværelset ved lægen er pænt tomt. Det er heller ikke, fordi jeg havde regnet med, at der ville være stuvende fuldt en lørdag morgen, men stadig. Jeg tager en dyb indånding og fumler efter Brooklyns hånd.

„Er du lige så nervøs som mig?" spørger hun stille.

„Mere" siger jeg, idet en dame i hvid kittel træder ud af et rum og kigger sig omkring. Jeg klemmer Brooklyns hånd og giver den et blidt kys.

„Brooklyn Meyers?" råber hun imens hendes blik vandrer igennem lokalet. Vi rejser os hurtigt op.

„Ja" svarer Brooklyn og damens blik lander på os. Hun smiler det varmeste smil jeg nogensinde har set og ligger en hånd på Brooklyns ryg.

„Følg med mig" siger hun og begynder at gå. Vi følger efter damen ind i et rum med fire helt hvide vægge. Ikke fordi det er meget anderledes end resten af bygningen. I bagenden af lokalet er et skrivebord med tre stole rundt om og en masse papirer spredt ud over det hele. Til venstre er briksen og scanningsapparatet, og til højre er der en masse reoler med baby og graviditets bøger.

„Bare læg dig ned og gør maven fri" siger damen til Brooklyn og peger over mod briksen. Brooklyn gør som der bliver sagt, og jeg kigger blot på.

„Okay så, hvor langt er du henne?"

„Det ved vi ikke, altså vi er ikke sådan 100 procent sikre, jeg har kun taget en graviditets test" svare Brooklyn skælvende. Jeg tager fat i hendes hånd og giver den et beroligende klem.

„Okay så starter vi da bare med at tjekke det" svarer damen og smører en gele ud på Brooklyns mave.

~~~~~~

„Så jeg kan se et sundt og raskt foster her. Omkring de 6 uger" siger damen endelig, og jeg kunne ærligt græde. Med et kæmpe smil kysser jeg Brooklyns hånd.

„Alt er okay, alt er okay" hvisker jeg for mig selv, imens jeg for første gang i dag slapper helt af...

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

FORFATTERNOTE!
Det skal lige siges, at jeg ingen idé har om det faktisk er sådan det foregår, når man er til scanning. Så don't @ me please!

Jeg mangler kun at skrive 3 afsnits af 'På dybt vand', og så er jeg færdig. På den ene side har jeg lyst til at tude, og på den anden side vil jeg hoppe rundt og juble hahahah.

Spørgsmål;

Hvad er jeres yndlings ting ved denne historie?

Hvilke genre vil i se i fremtidige bøger?

Hvor mange bøger foretrækker i, at jeg lægger ud af gangen?