På dybt vand || ✓

Afsnit 28 ~ Alex

Jeg er forbavset, har Brooklyn seriøst lige afvist Hunter? Så kan det godt være, at de bare har noget fortid jeg ikke skal blande mig i. Men altså det ser ud som om, at han vil hende mere end hun vil ham. Jeg smiler for mig selv, åh hun er fantastisk. Jeg tror aldrig nogen sinde jeg har mødt en pige der kunne finde på at afvise Hunter? Hun kigger i min retning, og jeg når ikke at fjerne mit smil før hun selv smiler. Nu står hun der som en sol der ikke kan stoppe med at lyse. Gud hvor jeg elsker hende, det er virkelig ikke sundt. Jeg kender hende ikke engang, og jeg elsker hende allerede? Det er ikke normalt. Hendes flotte brune krøller danser når hun bevæger sig, og glimtet i hendes mørkeblå øjne er fortryllende. Hendes læber ser så bløde ud herfra, jeg ville bare ønske at jeg kunne omfavne dem med mine.

„Yo Alex?" Marcus står lige pludselig foran mig, og blokere udsigten af Brooklyn. Jeg sukker, og himler med øjnene.

„Dude seriøst? Jeg står ligesom lige og..." han lukker øjnene, og sukker.

„I know" siger han, og peger ned på jorden. Jeg kigger på ham som om han er dum, og han kigger på mig som om jeg er dum.

„Alex bro, kig ned" siger han, og jeg adlyder.

„FUCK!" udbryder jeg, og omfavner Marcus. Han gisper.

„Uh bro, det er ikke ligefrem behageligt det her" siger han, og skubber mig væk fra ham. Jeg prøver ihærdigt at lede efter en vej væk herfra uden, at folk kommer til at se mig.

„Alex bro, hun kommer imod os" synger Marcus, og jeg bander stille.

„Hvad fuck skal jeg gøre?" spørger jeg i panik, og han vender sig om mod mig.

„Fint bro, jeg ofre mig for din skyld" siger han, og slår armene ud. Jeg tager imod hans venlighed, og omfavner ham. Nu kan ingen se det, men vi ligner der imod to bøsser der lige har sagt at de elsker hinanden...