Sofia er en dansk pige, der lever et helt normalt liv som 15 årig.
Hun har en bedste veninde kaldt Natascha, de har kendt hinanden siden.....altid, og bruger alt deres tid sammen, eftersom at der er problemer hjemme.
Men en dag ændres det hele, og v...
Jeg mærker blødt en hånd på min skulder, jeg drejer min hovedet og ser en eller anden dreng stå og kigge på mig. Jeg kigger bare underligt på ham og drejer efter hovedet hvor der står en anden dreng, der ligner ham næsten på en prik. Jeg har ikke rigtig set dem før, så jeg vælger at rejse mig op, med håb om at de andre piger også opdager dem. Da jeg rejser mig, kigger de andre piger underligt på mig og jeg kan tydeligt se på pigerne, at de ikke har opdaget drengene. Jeg kigger over på Natascha, der giver mig de der Hvad-sker-der? blikket. Jeg peger forsigtigt over på drenge og Natascha forstår min hentydning og kigger, men det var ikke ligefrem en stille og rolig reaktion, som jeg havde forventet mig hun ville have. Nej, hun rejser sig op og begynder at skrige deres navne. Øhm hvorfor? Kender hun dem? De andre piger får også hurtigt øje på drengene og begynder derefter at overfalde drengene med kram og skrige af deres navne. Hvis du spørger mig er det rimelig mærkeligt det der, men jeg kender dem heller ikke, så jeg holder mig bare i baggrunden.
Marcus synsvinkel
Martinus og jeg går rundt om hjørnet og får hurtigt øje på disse piger, som vi skal møde. Det er lidt sjovt, at de ikke ved, at de skal møde os. Vi lister os stille ind på dem, og da vi er noget hen til sofaen, høre jeg en af pigerne sige "...skal vi ikke bare se showet" jeg griner lidt inde i mig selv. Jeg tager forsigtigt min hånd på hendes skulder og hun drejer sit hoved. Da hun kigger på mig, falder jeg helt i trance og det er som om, at alt omkring os er forsvundet. Jeg fokusere bare på hendes øjne, de er virkelig bare uff....hun er generelt virkelig smuk. Mine tanker bliver afbrudt af, at Martinus klapper mig på skulderen og jeg kan se, at hun kigger skiftevis på mig og Martinus, som om hun er forvirret, hun rejser sig roligt fra sofaen. De andre piger har ikke set os, men vi bliver hurtigt opdaget, da hun peger på os og hendes veninde vender sig om. Hun har den typiske fan-reaktion og skriger vores navne, så de andre piger også får øje på os. Det er mega sjovt at se deres reaktioner.
Efter noget tid, hvor de har krammet os og vil til at have taget billeder, kigger jeg hurtigt over mod pigen der opdagede os først. Hun står bare ovre i hjørnet på hendes mobil, rigtig asocial. Det er lidt trist, at hun står derovre helt alene. Jeg rykker mig stille og roligt væk fra pigegruppen, så Martinus er helt alene med dem. haha. Jeg går over mod pigen. Jeg har aldrig rigtigt følt den underlige følelse jeg har, som når jeg ser hende. Der er et eller andet specielt ved hende, og jeg kan lide det. Måske er det dumt når hun er fan, eller fan det ved jeg ikke, hun er vildt anderledes i forhold til de andre fans vi har.
Sofias synsvinkel
Jeg har så fundet ud af, at disse to drenge, er sangere og er rimelig kendte her i skandinavien, men alligevel kan de ikke være så kendte, for jeg har ikke hørt om dem. Ham den ene af drengene, måske Marcus? ej ikke hæng mig op på det, jeg ved det virkelig ikke... begyndte at gå over mod mig. Jeg er faktisk lidt ligeglad, jeg venter bare på, at vi kan komme ind på vores pladser og se finalen. Det lyder måske ondt at sige, men de drenge der interesserer mig overhovedet ikke. De virker lidt selvoptaget, måske har alt deres "berømmelse" taget over og givet dem et jeg-er-bedre-end-alle-andre attituden.
Ligepludselig står han bare foran mig og smiler, altså hvad sker der lige for ham. Regner han med at det er nu, at jeg skal være som alle de andre piger, for hvis det er det han tænker, så kan han godt glemme det. Han står faktisk bare og kigger på mig (lidt creepy) indtil han spørger, "er der noget galt? du virker lidt fjern?" jeg ruller med øjnene inden jeg svare, "bare fordi jeg ikke, ligesom de andre piger, er ved at dø over, at jeg står i samme lokale som jer, så skulle der være noget galt?" han kigger lidt forskrækket på mig "Hvorfor så sur?" og i det han siger det går han igen hen til de andre. Typisk kendte.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Dette er et billede af veninden Natascha - spilles af Natascha Houe)
Tusind tak fordi der så mange der gider at læse med, det betyder helt vildt.
mht. at opdatere skal jeg her om en uge til skriftlig eksamen, men prøver så vidt muligt at lægge et afsnit op hver dag.
