Sofia er en dansk pige, der lever et helt normalt liv som 15 årig.
Hun har en bedste veninde kaldt Natascha, de har kendt hinanden siden.....altid, og bruger alt deres tid sammen, eftersom at der er problemer hjemme.
Men en dag ændres det hele, og v...
"Men kan I ikke gøre noget?" spørger jeg dem. Mor og far kigger på hinanden, "vi gør alt hvad vi kan skat" mit syn falder ned mod gulvet og en masse tanker flyver gennem mit hoved, før jeg ånder let ud "okay" og går stille hen imod trappen op til Natascha's værelse. På vej hen til trappen bliver jeg stoppet af en hånd på min skulder, "det skal lykkes....jeg lover det" siger far roligt, mens hans øjne kigger beroligende på mig, "tak far" er det eneste jeg siger, inden jeg vender mod trappen igen og går ind på Natascha's værelse, sætter mig op i vindueskarmen,hvor jeg kigger ud af vinduet. Hvorfor mig? er den eneste tanker der befinder sig i mit hoved.
Der tigger en besked ind på min telefon, fra Gerd Anne; "Er du okay?" Jeg puster let ud og tænker lidt over hvad jeg skal svare, "Jeg sover hos mor og far i nogle dage, jeg har lige brug for at være lidt alene" Jeg trykker på send og lægger telefonen fra mig igen, før en ny besked tigger ind fra Gerd Anne, "Jeg er her for dig" jeg sender et hjerte tilbage og føler en form for tryghed og at det hele nok skal gå.
Marcus' synsvinkel
Det er ved at være en uge siden at jeg sidst snakkede med Sofia, eller snakkede og snakkede, det er vidst ikke helt det rigtigt ord for hvad man nu kan kalde de få ord hun sagde til mig inden hun gik ud af døren og over til hendes mor og far. Jeg har skrevet flere gange til hende, men hun har blokeret mig både snapchat og over besked. Jeg tror virkelige at jeg har dummet mig denne gang.
Jeg går ind på min og Martinus instagram og set et billede Natascha har lagt op af hende og sofia
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"ingen er bedre end min søster"
Jeg savner hende og jeg indrømmer gerne at jeg lavede en fejl og endda en fejl, som måske har ødelagt alt, hvis alt ikke allerede er ødelagt. Jeg trykker ind på Sofia's profil. Hun har slettet alt! alle billeder med hende og jeg er blevet slettet.
Det banker let på døren, "kom ind" råber jeg og ser døren åbne og Sofia træder ind, "Sofia?" siger jeg og rejser mig med det samme op. "Marcus vi bliver nødt til at snakke" hun går stille hen og sætter sig på min seng, hvor jeg derefter sætter mig ved siden af hende. "Jeg har kun et spørgsmål" siger hun stille og kigger ned på sine hænder, der piller ved hendes trøjekant. "hvorfor Marcus? hvorfor har du behov for at kommentere sådan noget?" siger hun og kigger nu op på mig, så vi får øjenkontakt. Jeg bryder øjenkontakten ved at kigge ned på mit gulvtæppe, "jeg ved det ikke" hun rejser sig op, "så indtil du finder ud af det Marcus, så synes jeg vi skal holde en pause" jeg kigger stadig ned i gulvtæppet. Sagde hun virkelig lige det der? "tænk du kan ikke engang se mig i øjnene Marcus. Altså er du fuldstændig ligeglad?" siger hun, jeg kigger med det samme op mod hende og rejser mig op, "selvfølgelig er jeg ikke ligeglad Sofia", "så svar mig hvorfor?" siger hun igen, "jeg ved det ikke" svare jeg hende, "farvel Marcus" er det sidste hun siger før hun går ud af døren og jeg høre hoveddøren lukke. Jeg går hen til mig vindue og ser hende cykle forbi med hendes cykel.
Sofia's synsvinkel
Tænk at det lige skete. Han kunne ikke engang fortælle mig hvorfor og det knuser mit hjerte. Alt det han sagde med at jeg var perfekt for ham osv. Det var og er en kæmpe fed løgn. En tårer er på vej ned af min kind, men jeg tørrer den hurtigt væk med min hånd, før jeg går ind af døren. Jeg åbner døren stille og skynder mig alt hvad jeg kan ud på badeværelset og sætter mig på toilettet.
Jeg sidder der ikke længe før jeg hører en banken, "Sofia er du okay?" det er Natascha. Jeg svarer hende ikke, men lader tårerne løbe frit. Døren åbner stille og Natascha kommer frem. "Sofia hvad skete der?" hun sætter sig på hug foran mig, "jeg satte det på pause" nærmest hviskede jeg og Natascha hev mig med det samme ind i et kram.
