I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 131//snapchat

Det skete. Det der ikke måtte ske, skete. Jeg kan mærke tårerne stille trille ned ad mine kinder. Far lægger sin arm om mig og presser mig ind til ham, "vi gør alt hvad vi kan, men chancen er lille" siger damen, som mor og far har snakket meget med her på det sidste. "der burde da ikke være så meget at gøre..." siger mor meget højt, men fortsætter med en hvisken "hun er min datter" jeg vender mit hoved mod hende og jeg kan se hun også har tårer der hænger ned ad hende kinder.

Damen lukker sin mappe, samler sine hænder og læner sig ind over bordet, "tak for i dag" SERIØST! Sagde hun lige det der? Jeg rykker mig med det samme ud af fars greb og rejser mig voldsomt fra stolen, "Ja selv tak" siger jeg hårdt og går ud ad døren, efterfuldt af mor og far. Jeg når ikke særlig langt, før jeg ryger ned på mine knæ og jeg lader tårerne løbe om kap ned ad mine kinder. Mor kommer med det samme og sætter sig hen til mig, "Sofia vi løser det, rolig nu" Jeg kigger bare op på hende, "hvorfor skal mit liv være så kompliceret og et helvede at leve i?" mor kigger underligt på mig, "hvad mener du?" jeg ånder ud og kigger ned på gulvet igen, "jeg mistede min "mor" da jeg var på tur med drengene, jeg måtte flytte til Danmark, for så at vide at i var flyttet herop, jeg bliver så forbandet forelsket i en dreng, der ikke elsker mig mere og har knust mit hjerte og...." mor stopper mig med det samme, "Sofia?" jeg stopper op, "Sofia kig på mig" jeg kigger forsigtigt op mod hende. Hun tager sine hænder på siderne af mit hoved, så jeg kun kommer til at fokusere på hende, "vi ordner det HELE" siger hun og lægger tryk på 'hele' Jeg kigger ned, "hører du Sofia, vi ordner det" jeg ser op på hende igen og nikker, "kom" siger hun og rejser sig sammen med mig, for at gå ud af denne forfærdelige bygning og hen til bilen.

Vi ordner det hele....Vi ordner det hele....Vi ordner det hele. Sætningen som min mor havde sagt kørte rundt i mit hoved. Vi ordner det hele. Hvad mener hun med det hele? Altså det med Marcus også? For jeg savner ham virkelig meget og jeg vil bare så gerne have at han bare holder om mig, hans duft, hans øjne der giver mig det blik, så jeg med sikkerhed ved at han elsker mig. Jeg vil bare have ham.

Far ruller vinduerne ned, så jeg automatisk kigger ud ad vinduet og ser at vi er tættere og tættere på at være hjemme. Vi kører forbi fodboldbanerne, hvor jeg kan se drengene rende rundt og spille fodbold. Jeg kigger ned på mine hænder der holder min mobil, skal jeg bare give ham en chance? Jeg går ind på min snap og trykker ind under blokeret og kigger efter Marcus' navn. Annuller blokering står der og jeg accepterer med det samme at annullere blokeringen. Jeg kigger tilbage mod fodboldbanen og ser Marcus, hvilket får mig til at tænke over, at jeg ikke kan gøre det. Jeg kan ikke tilgive mig og han ville alligevel ikke have mig. Så jeg skynder mig at gå ind på hans navn og trykker på bloker bruger, slukker min telefon og lægger den ned i min taske. "så er vi hjemme" siger far og slukker bilen, da vi er kørt ind i indkørslen.

Jeg går ind ad husdøren og op ad trappen og hen ad gangen til mit værelse. Jeg sætter mig hen i vindueskarmen og kigger ud ad vinduet. Natascha ligger ude i haven på et tæppe og hører musik. Jeg overvejer lidt om jeg skal gå ned til hende, men der går ikke lang tid, før jeg har besluttet mig og går hen til mit skab for at tage min bikini på. Vejret er sådan 22 grader og det er rimelig varmt, i forhold til at vi er midten af maj måned. Jeg tager en hvid skjorte udover min bikini, tager mine høretelefoner og mobil og går ned til Natascha.

Jeg går stillen hen ad græsplænen og hen til Natascha, "Hey smukke" siger og jeg lægger mig ned ved siden af hende. Hun vender sig med siden til mig, "hvordan gik det?" jeg vender mig mod hende. Jeg bider mig i læben og ryster stille på hovedet. "det er ikke rigtigt" siger Natascha som om jeg joker, og jeg nikker som svar, at det er sandt det jeg siger. "jeg vil ikke miste dig" siger hun og krammer mig. En tåre titter stille frem, men jeg tørre den hurtigt væk og vi slipper hinanden forsigtigt. Jeg tager min musik i ørerne og lukker mine øjne i. 

__________________________

Hej dejlige læsere.

Jeg har haft nogle personlige årsager, som jeg lige har skulle kæmpe mig igennem og har derfor ikke skrevet noget i rimelig lang tid. Lige nu er jeg i Kroatien med min familie og m&m-veninde. Det er så vildt at jeg kan få min veninde med på ferie, som jeg har mødt igennem internettet.

Jeg bruger alt mit data på dette, hahah. så jeg skal lige have fundet et godt spot med internet, så jeg kan uploade noget mere. Hvilket minder mig om at jeg har skrevet på denne historie mere end et år. VILDT!!

Når denne historie på et tidspunkt slutter, skal jeg så starte en ny?

/Anni