I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 11 // HER!!

Vi fik snakket en hel del med hende kvinden, og jeg fandt ud af at hun hedder Gerd Anne (et kønt men specielt navn jeg ikke lige har hørt før) hun bor sammen med hendes mand Kjell Erik(igen et specielt navn) og så har hun fire børn, en pige der ikke bor hjemme mere og så ellers en anden pige og to drenge. Efter jeg har talt med hende, virker hun utrolig skøn og nu glæder jeg mig bare endnu mere til at komme. Desuden fandt jeg også ud af, at jeg skal bo i nord-norge, jeg har været på skiferie i nord-norge og det er utroligt flot deroppe, så nu må tiden godt gå stærkt så jeg kan om 7 måneder flytte der op.

Marcus synsvinkel

Det har fyldt mit hovede som en helt sindsyg, at jeg ikke kan komme i kontakt med hende Sofia fra Danmark, jeg har flere aftener bare sat på mit værelse og tænkt over, at jeg aldrig kommer til at se hende mere og det er virkelig trist, for hun har sat sig fast i mit hovede for evigt, jeg må jo bare kryds fingre. Da vi spillede koncert i Jyske Bank Boxen i Herning den 2. september håbede jeg på at hun ville være der, men hun var der ikke. Dog kom det heller ikke som nogen overraskelse, da hun sagde klart og tydeligt at hun ikke var fan og interessen for os ikke var der. Hun er bare noget helt særligt i mine øjne, og så let giver jeg ikke slip på hende, jeg MÅ komme i kontakt med hende, om jeg så skal tage hele Danmark rundt, for at finde ud af hvor hun bor så gør jeg det. Men det bliver først om noget tid, da vi lige skal spille nogle koncerter i andre lande først. Man skal jo passe sit job, og det skal ikke lyde som om at jeg ikke elsker at rejse rundt og optræde for det gør jeg, men jeg savner også bare at være en almindelig 15 årig dreng, der snart bliver 16.

Vi er lige kommet hjem fra koncerten i Oslo, jeg gik med det samme op på mit værelse, fordi jeg er mega smadret, så jeg vælger bare at spille lidt playstation. Jeg når lige at tænde for playstationen, før min dør går op og ind kommer Martinus og smider sig i min seng "Hej brormand skal vi tage en kamp?", "så jeg kan tæske dig, ligesom sidst?" Svare jeg ham med en lidt hånlig attitude. "det kan du ikke" svarede han og rullede med øjnene. Han satte sig ved siden af mig og tog en kontroller. Under kampen tænkte jeg rigtig meget på hvordan jeg skulle fortælle tinus, at jeg gerne vil hen til Sofia. Jeg siger det bare efter kampen, så kan det være han ved hvornår jeg har tid til at besøge hende (det lyder lidt underligt at han har styr på hvad jeg skal, men han er altså den tvilling der spørger far om alt og ved alt om vores koncerter)

Vi har lige afsluttet kampen og jeg er klar til at fortælle ham min lille plan jeg har. "øhm tinus? jeg har lige noget jeg skal spørger dig om" Han kigger på mig og nikker, som svar på at han lytter. "jeg tænker lidt om jeg skulle tage til Danmark for at finde Sofia?" han griner lidt og svare mig, "Du kan virkelig ikke glemme hende var?" Jeg kan mærke at jeg begynder at rødme, så jeg kigger ned for at skjule det, han kender mig bare så godt. "Jeg ved at vi ikke skal noget den 21-24 juni, så der kan vi jo tage til danmark" "jamen, hvor skal vi kigge henne, jeg ved jo ikke hvor hun bor" "vent her" svarer han og skynder sig ud af mit værelse, altså ved han noget jeg ikke ved (Det kommer ikke som nogen overraskelse) Han kommer ind igen med en lille seddel, men et stykke tekst på, der ligner en adresse. "HER!" han rækker mig papiret og jeg ser at det er en adresse på en skole.