I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 58// Vi ses efter skole. (2)

Natascha's vækkeur vækker os her til morgen. Selvom klokken er sådan 07:00, er vi faktisk mega friske. Jeg tror det har lidt med situationen omkring hvad der skal ske i dag, jeg er virkelig spændt på deres ansigtsudtryk når de ser mig. "husk nu ikke at sig noget!" fortæller jeg Natascha imens hun står og skifter hendes tøj. "Jeg lover" siger hun og lades som om hun lyner sin mund sammen og smider nøglen væk. Ligesom vi gjorde da vi var mindre. Jeg kunne i princippet ligge i sengen endnu, fordi jeg skal jo ikke i skole, men det kan jeg ikke, mit humør er i top og min krop er slet ikke træt.

Vi går sammen ned til hendes forældre, der sidder og spiser morgenmad. "Godmorgen" siger Natascha's far, men da hendes mor får øje på mig, rejser hun sig op fra stolen, så stolen næsten vælter. "Sofia, hvor er det længe siden min pige. Hvordan har du det?" siger hun og giver mig et kram. Jeg griner lidt af hende og krammer selvfølgelig igen, "det går fint, altså det er lidt mærkeligt at mor ikke er her, men jeg har det fint." svare jeg hende, hun nikker og sætter sig ned på sin stol igen. Vi sætter os også ved bordet og begynder at spise. "Hvad skal I lave i dag?" spørger Natascha's mor ivrigt, "Altså jeg skal jo i skole mor, og så kommer Sofia og henter mig, og så kommer hun også som en overraskelse for Marcus og Martinus, de ved nemlig ikke at hun er her" svare Natascha for mig og jeg nikker som tegn på at det er sandt. Klokken bliver pludselig mange i den gode morgenhygge, så Natascha skal ud af døren, "Vi ses efter skole" siger hun spændt og jeg svare hende selvfølgelig med et lige så spændt svar, "vi ses"

Natascha lukker døren og nu må tiden godt gå stærk. Man skulle tro at jeg ikke kunne gå udenfor en dør, men jeg vidste, at når Marcus, Martinus og Natascha skulle mødes udenfor Natascha's hus og jeg ikke kunne se dem mere, kan jeg gå. Jeg har tænkt mig, at gå hjem til Gerd Anne og Kjell Erik, da jeg har hørt fra Natascha, at de har fri i dag, så det er jo en super mulighed, for at sige hej. 

Jeg kigger ud af vinduet og kan ikke se dem mere, super så kan jeg gå. Jeg tager mine sko og jakke på, og så er jeg ellers ude af døren. Jeg bliver lidt nervøs når jeg går ind af deres indkørsel, men det er nok fordi at jeg også glæder mig til at se dem. Jeg banker stille på døren. Døren bliver hurtigt åbnet af Gerd Anne, "Sofia!" siger hun og får det største smil på hendes læber. Jeg går med ind og får de bedste krammere af dem begge, "ej hvor har vi savnet dig" siger Kjell erik og giver mig et ekstra kram. Gud hvor har jeg også savnet dem. 

Jeg bruger faktisk hele dagen hjemme hos Gerd Anne og Kjell Erik, indtil klokken er så mange, at jeg må gå ud. "Held og lykke" siger Gerd Anne og vinker farvel. Nu er det nu. Jeg går stille hen mod skolen, da der stadig er en halv time før de får fri. Igen kommer sommerfuglende tilbage i mine mave, for hver eneste lille skridt jeg kommer nærmere. Tankerne kommer også op i mit hoved igen og gør mig endnu mere nervøs end jeg er i forvegen. Jeg når hen til skolen og venter nok i 10-5 minutter før klokken ringer og de første begynder at komme ud. Jeg kigger ivrigt efter dem, samtidig tænker jeg over hvordan jeg skal sige det, og om jeg bliver for nervøs til at sige det, Nej Sofia, tro på dig selv. Du kan godt! Jeg tager en dyb indånding og kigger igen efter dem, og der kommer de. Martinus, Natascha, Marcus og........og en anden pige. Det må nok være en af deres klassekammerater og gode veninde. Martinus og Natascha går hen imod mig og jeg kan tydeligt se at Martinus kniber sine øjne sammen. Marcus følger ikke med, nej han står overfor pigen og bare kigger på hinanden. Pludselig mødes deres læber i et kys og der bryder hele min verden i stykker, tårerne løber ned af mine kinder. Martinus og Natascha er imellemtiden kommet tætter på og Martinus har opdaget det er mig. "SOFIA!" råber han og løber hen imod mig.