Sofia er en dansk pige, der lever et helt normalt liv som 15 årig.
Hun har en bedste veninde kaldt Natascha, de har kendt hinanden siden.....altid, og bruger alt deres tid sammen, eftersom at der er problemer hjemme.
Men en dag ændres det hele, og v...
Vi skal hjem i dag, tilbage til Norge. Det er helt utroligt hvor tiden bare er fløjet af sted. når ja, og nu når vi snakke og at flyve, så står vi lige nu og venter på taxaen der skal køre os til lufthavnen. Siden strandfesten hvor Marcus lavede sin lille optræden, har jeg ikke snakket med ham. I starten snakkede jeg heller ikke med Martinus, da han fortalte at han vidste det. Man skulle tro at jeg ikke ville til flere strandfester efter den aften, men jeg tog afsted flere gange. I starten var det lidt akavet, da mange af de som var der også var den aften med Marcus. og angående Marcus, det var virkelig sødt det han gjorde, men jeg har det bare ikke på samme måde, som jeg også har sagt flere gange, og da han så sang den sang han selv havde skrevet om hans følelser til mig, og bagefter sagde at han er helt skør med mig, Ja det fik mig til at få skyldfølelse og det var også derfor jeg løb væk den aften.
Jeg var lidt i tvivl omkring, hvad jeg skulle have på i flyveren, men Kjell Erik har sagt at vejret stadig er godt i Norge selvom vi er midt i september, så jeg har taget min love yourself t-shirt på, et par denimshorts, min bomber Jacket og mine røde covers. Jeg sætter mit forreste hår om til en blomsterknold og tager min kasket på. Min makeup bliver bare lidt mascara, da jeg har fået den flotteste tan og derfor ikke vil ødelægge den med makeup, dog så påføre jeg mine falske briller, da det lige giver et fedt finish.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Taxaturen var mega sjov. Jeg sad sammen med Emma, hun havde fundet et eller andet sjovt spil som jeg lige skulle prøve. Det var mega sjovt, for jeg var virkelig dårlig til det, og det fik Emma til at skraldgrine og Martinus, der sad overfor os til at grine, fordi jeg åbenbart laver en masse sjove grimaser når jeg er koncentreret. Selvom spillet var rimelig sjovt, blev jeg også lidt træt af det, og ikke fordi at jeg ikke kunne finde ud af det. hehe.
Jeg satte mig til at høre noget musik, men ikke alene, for Emma ville også høre med. Jeg satte min Savage-playliste på og som den helt store overraskelse for både mig og Martinus, så var der mange af rap-sangene Emma kunne meget af. Wow, sikke en soulmate jeg har fået mig.
Vi er lige ankommet til lufthavnen og skal til at checke vore bagage ind. Det gik rimelig hurtigt, da der ikke skulle så mange med flyet. Dog var der stadig en halvanden time til at vi skulle boarde, så jeg skulle jo bruge tiden på noget. Jeg gik med Gerd Anne ind i mange butikker og vi fik også købt lidt. Jeg fik købt noget undertøj i Victoria Secret og en Sí parfume. Det er min ultimative ynglings parfume, men den er også lidt dyr, derfor udnyttede jeg også at den er billigere her i lufthavnen. Vi er kommet tilbage til drengene og Emma, der har fundet sig en sofaplads ud til flypladser, du ved der hvor man kan se flyene flyve afsted.
"Kunne i tænke jer noget at spise?" spørger Kjell Erik mens han rejser sig. "Ja tak" svare jeg. Martinus, Kjell Erik, Gerd Anne og Emma, gik ud for at finde noget mad. Pis også. Så er jeg tvunget til at være sammen med Marcus. ALENE! Det var virkelig det sidste der måtte ske lige nu, selvom jeg ved at jeg på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at snakke med ham. Men det bliver ikke til særlig meget snakken, da vi begge sidder med hovederne i vores mobiler.
"Og jeg er tilbage" kommer Emma løbende og laver et mærkelig hop så hun lander foran os. "Det er godt med dig Emma" kommer Martinus grinende bag hende. Martinus kommer hen og sætter sig ved siden af mig, "Her" siger han og rækker en sandwich til mig. Jeg er virkelig og hundesulten, "tak" svare jeg ham. "Når du har spist, kan vi så ikke lige snakke" hvisker han i mit øre. Jeg nikker og tager en stor bid af min sandwich.
Da vi endelig er færdig med at spise, eller jeg var, for Martinus havde spist sin for længe siden, hiver Martinus stille i mig og vi går lidt over i et hjørne. "hvad vil du snakke om?" spørger jeg ham om, "Kan du huske hvad Natascha sagde til dig, inden hun rejste?" jeg nikkede, for jeg kan tydeligt huske det, 'giv ham nu en chance'. "Han er virkelig ked af det Sofia" jeg kiggede ned i jorden, for jeg vidste han havde ret. "Sofia, kig lige på mig" eftersom jeg ikke gør hvad han siger, løfter han stille min hage op, så vi får øjenkontakt, "Sofia, han elsker dig" Siger han stille og roligt. " Elsker han mig?" siger jeg stille, i håb om at Martinus ikke høre mig, men det gjorde han vidst, "ja han gør Sofia". "Martinus, det er virkelig svært, for jeg har det overhovedet ikke på samme måde og nu har jeg mistet min bedste ven" han giver et let grin fra sig, "Sofia lad vær' med at lyv, jeg har kunne se hvordan i har flirtet", "desværre Martinus, jeg har bare ikke de samme følelser for ham" og i det jeg siger det, går jeg tilbage på min plads, men jeg når kun lige at sætte mig, før det er tid til at boarde.
Jeg har fundet min plads, ved vinduet. Hvor er jeg heldig. Der er stadig ikke kommet nogen og sat sig på pladsen ved siden af mig, så jeg venter spændt. Jeg skal jo trods alt sidde med den person i flere timer.Jeg kigger lidt ud af vinduet og ser på de andre fly, da der sætter sig nogen ved siden af mig. Jeg kigger til siden og ser det er Marcus. Fuck!
