I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 59 // Find hende! (3)

Marcus' synsvinkel

Vi har endelig fået fri fra skole og jeg fulgtes med Martinus, Natascha og Simone. Simone er min rigtig gode veninde og det har hun været siden vi har været helt små.

Vi går ud af døren og går nok fem meter, før Simone tager fat i min arm, "Hey Marcus. Jeg har noget jeg gerne vil sige." jeg stopper selvfølgelig op for at høre hvad hun har at sige, "Er der noget galt?" spørger jeg hende. Et lille smil former sig på hendes læber, "det her er hvad der er galt" siger hun og tager sin hånd på min nakke, og pludselig er vores læber på hinanden. Selvom jeg ved det er forkert, stopper jeg hende ikke, indtil Martinus råber, "SOFIA!" jeg skubber stille Simone væk fra mig og drejer hovedet og det er skam rigtigt, der står Sofia, og tårer løber ned af hendes kinder. FUCK! jeg løber over mod dem, men det er for sent, Sofia er allerede løbet og Natascha stopper mig også, "Det der var ikke særlig smart" jeg ved det jo godt, "Men hvorfor er Sofia her?" jeg havde altså ikke lige regnet med at se hende foreløbigt. Natascha kigger lidt ned i jorden, "Jeg ved ikke om jeg må sige det", "kom nuuu, jeg vil virkelig gøre det godt igen" tiggede jeg Natascha, "okay, lad mig sige det sådan her, der er noget meget vigtigt hun ville sige til dig" og idet hun sagde det, løb jeg, men jeg stoppede hurtigt igen, "Natascha, hvor er hun?" Natascha giver et let grin fra sig, "hun er i mit hus. Løb ud til din pige og vind hende tilbage." jeg nikkede og løb.

Start sangen øverst oppe

Sofia's synsvinkel

Jeg løber alt hvad jeg kan hjem til Natascha's hus. Heldigvis er hendes forældre ikke hjemme, da jeg kommer. Jeg smider mine sko og jakke og løber op på Natascha's værelse, hvor jeg smider mig i sengen. Jeg kan ikke mere. Det er derfor jeg har så svært ved at indse mine følelser. Først skrider min far og nu Marcus, han har bare udnyttet mig, han har slet ikke ment det. Hvordan kan jeg være så dum? Jeg har ikke lagt længe i sengen, før det banker på. Jeg ignorere det, men det skulle jeg ikke have gjordt, for døren blev åbnet og ind kom Marcus. "Gå med dig Marcus" græd jeg ned i puden. "Sofia,jeg vidste ikke hun ville gøre det, seriøst du er den eneste pige jeg vil have. Du er mit første kys, du er den første pige jeg har sovet med og du er den første og eneste pige jeg elsker." Jeg kigger op fra puden, han kigger på mig med hans chokoladebrune øjne, men i dag er der noget anderledes ved dem, de er helt blanke og hans øjne er røde. Han mener det. "Hvorfor er du rejst helt til Norge?" spurgte han. Jeg kiggede lidt ned, jeg bliver jo nødt til at sige det. "Marcus jeg kom for at sige noget til dig" han lyttede og kiggede mig direkte ind i øjnene på mig, det er som om han kan se helt ind i mit hjerte, "Marcus jeg kom for at fortælle dig, at jeg elsker dig" han lavede store øjne og kom ind i en helt trance, så jeg vidste jeg måtte gøre noget. Jeg lænede mig stille ind og ramte hans læber blidt, først kyssede han ikke med, men efter noget kort tid, kunne jeg mærke at han kyssede med. Han lagde sin hånd på min kind og slap blidt mine læber, "Sofia.....jeg elsker dig" Vi smilte begge indtil han forsatte, "og nu vil jeg gerne kysse dig igen", "så gør det" hviskede jeg tilbage og vores læber mødte hinanden igen. Det dejligste kys jeg nogensinde har fået. Vi blev afbrudt af nogle bank på døren, "kom ind" sagde jeg og to hovede stak frem, "vil bare lige høre om i er okay" det var Natascha, jeg nikkede og hun lukkede døren igen. "Marcus?" han kiggede igen på mig, "Jeg elsker dig" Han tog mig op fra sengen og løftede mig op, så jeg sad med mine ben låst om hans hofter, "Hvad gør du Sofia?" jeg sagde det igen, "jeg elsker dig" Han kiggede på mig og sagde, "jeg kan ikke høre dig!" og der vidste jeg hvad han ville have mig til at gøre, så jeg råbte, "JEG ELSKER MARCUS GUNNARSEN OG JEG ER SMASK FORELSKET I HAM" han grinte af mig, men lagde mig derefter ned i senge, men han lå over mig, "Sofia, jeg elsker dig højere end noget andet." han kyssede mig blidt på munden og holdte sit hovede så tæt, at vi nærmest kunne røre hinandens næser, "Sofia, vil du være min pige?" og da han spurgte mig om det, kunne jeg ikke være i tvivl om mit svar, "Marcus, jeg er din pige" han kyssede mig igen, "Sofia så er jeg din og kun din. Jeg forlader dig aldrig" og idet han sagde snød jeg ham med kysset, så istedet for på munden, kyssede jeg ham på halsen og hviskede ham i øret, "Jeg vil ikke sove her" Han kiggede med et smøret smil på mig og løftede mig derefter op i en brudestilling og ud af døren gik vi.

Tre kapitler kapitler på en dag er min tak. Sidste Kapitel for i dag var med noget drama og romantik. Håber I kunne lide det.

Husk at stem og få da lige jeres venner til at læse denne, så ville jeg være den lykkeligste pige på jorden.

TAK igen. Kys til jer. <3