I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 92// mareridt

"Nej du må ikke gøre det, jeg vil være her ikke i Danmark"

Jeg slår øjnene op og tårerne er ved at presse på, jeg tager en dyb indånding, "rolig Sofia det var bare et mareridt" jeg kravler over Marcus og ser på klokken, 07:46. det er tideligt, men jeg kan alligevel godt droppe at lægge mig til at sove igen, for jeg ryger direkte ind i mareridtet igen. Jeg tager min morgenkåbe og går nedenunder.

Da jeg kommer nedenunder er Gerd Anne ude i køkkenet, "godmorgen" siger jeg med min morgenhæse stemme, og Gerd Anne får et helt chok, "årh godmorgen Sofia, hvorfor er du så tideligt oppe?" jeg går hen til køkkenbordet, "mareridt" svare jeg hende og begynder at lave chai latte, "hvad handlede det om?" jeg tager en dyb indånding, for på en måde har jeg ikke lyst til at sige det, men så alligevel, "Jeg kunne ikke blive adopteret tilbage af mor og far.....jeg skulle tilbage til Danmark" jeg bliver faktisk lidt ked af det, selvom jeg ved at det aldrig kommer til at ske. Jeg mærker pludselig to hænder på mine skuldre, "det skal nok gå....du kommer til at bo her i Norge" jeg vender mig rundt og krammer Gerd Anne. Jeg holder virkelig meget af hende. "tak" siger jeg bare og hendes hånd stryger mit hår.

Jeg trækker mig fra krammet, da teen er færdig, hvorefter jeg sætter mig ind i stuen, tænder for fjernsynet og putter mig ind i et tæppe. Der er sendes et afsnit af en serie, som jeg ser inden det bliver afbrudt og der pludselig kommer et interview med Marcus og Martinus. Det er faktisk vildt spændene og sjovt. Jeg griner lidt engang imellem, indtil jeg får det største chok, "du kunne ikke få nok af mig i virkeligheden, så du blev lige nødt til også at se mig i fjernsynet" jeg vender hovedet og ser Marcus der kommer gående rundt om hjørnet. Jeg puster ud kort og vender øjne af ham, hvilket får ham til at komme over til mig.

Han læner sig ned og giver mig et kys, "godmorgen" et lille smil dannes på mine læber, imens mine øjne stadig er klistret op til skærmen, "hvorfor er du oppe?" spørger jeg ham, "jeg kunne mærke du ikke var der" jeg vender hovedet mod ham, "nurgh kunne du sove uden mig i bare 5 min" "ha ha ha" han tager fat om mig og ligger mig ned i sofaen, "du er rigtig sjov nu" jeg griner og nikker, "jeg ved du elsker mig" siger jeg og hans læber rammer mine, "det er sandt nok" han kysser mig igen og før jeg ser mig om, ligger vi i ske på sofaen med et tæppe over os.

"godmorgen" kommer Natascha og Martinus, hånd i hånd gående rundt om hjørnet og sætter sig i den anden ende af sofaen. "hvorfor er alle så tideligt oppe?" kommer Gerd Anne grinende ude fra køkkenet, "ja og det er Emma der sover længe" griner Martinus, hvilket får alle os andre til at grine. "når men der er morgenmad om 5 min" fortsætter Gerd Anne og går tilbage til køkkenet, imens vi ser videre af dette interview, "hey det er da os" siger Martinus ligepludselig, "godt set" griner jeg og kan se at Martinus laver et fornærmet ansigt, "og der er du" siger Natascha og jeg vender hurtigt mit hovede mod skærmen igen, da der bliver vist et klip af mig der synger til Marcus i Danmark, samt billeder af min instaprofil. "hvorfor er jeg ligepludselig så vigtig at få i fjernsynet?" siger jeg undrende og lidt irriteret over at de giver min insta ud, "fordi du er kærester med verdens lækreste dreng" lyder det bag mig fra Marcus. Jeg klapper hurtigt på hans skulder, "jaer så skruer vi lige lidt ned fra selvsikkerheden" han laver en sur mine, men kan ikke holde ansigtet og bryder ud i et grin, "men du ser nu meget godt ud på den video" siger han og kysser mig på min læber, hvilket vare i noget tid, indtil vi bliver afbrudt af Gerd Anne der råber, "så er der morgenmad" jeg trækker mig og går ud og sætter mig på en stol, "det ser lækkert ud" siger jeg og tager noget brød.

"hvad skal vi lave i dag?" spørger Martinus, imens vi andre lyttet med, "vi skal faktisk til julefrokost her klokken 12:00, så det er godt i er tideligt oppe" fortæller Gerd Anne, "hos hvem?" spørger Marcus hurtigt, "hos Rune" fortsætter Kjell Erik, der lige har sat sig til bords, "hyggeligt" siger jeg og vi spiser alle videre.

"så må jeg hellere se at komme hjem, så i kan gøre jer klar" siger Natascha og rejser sig fra bordet, "nej Natascha du skal med" siger Gerd Anne hurtigt og jeg kan se at der dannes et smil på hendes læber, "så må vi hellere se at gøre os klar" siger jeg, da jeg ser at klokken er 9:45. Vi rejser os fra bordet, går hen med vores ting i opvaskemaskinen og fortsætter derefter op på mit værelse. "når hvad har i lavet i nat?" siger Natascha lusket, da hun ser min seng, "sovet?" griner jeg, "nårh ja, som om" jeg vender øjne af hende, "det er rigtig, vi havde lige lagt os i sengen, før jeg sov" det ser ikke ud til at hun tror på mig, så jeg skifter hurtigt emne, "hvad skal du have på?" "jeg ved det ikke rigtig, jeg har ikke noget tøj her" svare hun mig, "du kan da bare låne noget af mig" "okay, men hvad skal du have på?" jeg kigger lidt i mit tøjskab, "jeg ved det faktisk ikke"