I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 106//"der er ikke noget at snak om"

Døren åbner, men jeg orker ikke rigtig at kigge op, lige indtil Lisa siger, "Marcus?"

Jeg ser hurtigt op, men da jeg møder synet af Marcus, ligger jeg mig med det samme ned under dynen igen. Det kan simpelthen ikke passe, hvorfor ham? og hvorfor nu? Der er en underlig stilhed, lige indtil Lisa siger, "jeg bliver også nødt til at gå tilbage til de andre" hvorefter hun rejser sig fra sengen, "nej Lisa" siger jeg og kigger efter hende, hun kigger hurtigt tilbage, men fortsætter bare ud af døren. Argh...jeg giver op. jeg smider mig tilbage og krydser fingre for at Marcus bare går igen, men nej han fortsætter hen imod min seng og sætter sig på sengekanten. Jeg vender ryggen til ham og prøver at ignorere at han sidder lige der. "Sofia?" siger han stille og jeg mærker hans hånd på min skulder. Jeg svarer ham ikke. "Sofia?" siger han igen, "hvad er der Marcus?" siger jeg, mens jeg stadig har ryggen til ham. "kig lige på mig" siger han stille og jeg vender mit hoved mod ham, "hvad?" siger jeg igen. "Vi bliver nødt til at snakke sammen?" Jeg svarer ham kort, "hvad vil du snakke om?" Han vender sit blik ned på sit skød, hvor hans hænder er. Han virker rimelig nervøs, hvilket gør at der dannes en akavet stilhed. Jeg kan nemt høre hans åndedrag. "der er jo ikke noget at snakke om" fortsætter jeg, indtil han afbryder.

"Jo der er noget at snakke om"siger han med en lidt kraftig stemme "for jeg savner dig" siger han stille. Jeg vidste jo godt inderst inde, at jeg virkelig også savner ham, men alligevel svarer jeg ham, "gør du det?" jeg ser på ham og han nigger uden at tøve et sekund, "Sofia, du er den pige der blev min første forelskelse og jeg stadig er lige så forelsket i dig, som første gang jeg så dig. Sofia jeg elsker dig så højt, og jeg savner dig" Tårerene begynder at presse sig på, men jeg holder dem tilbage og vender mig istedet med ryggen til ham. "Sofia vi har været så meget igennem og du ved jeg vil gå igennem ild og vand for dig" 

"Marcus....du glemte mig" siger jeg og prøvede ikke at knække, men det gjorde jeg. Min stemme knækkede midt i sætningen og tårerne trille ned af mine kinder. Jeg kan høre Marcus bliver helt stille og bare rejser sig fra sengen og begynder at gå mod døren, lige indtil jeg ikke kan mere. Jeg hiver dynen af mig, løber over til Marcus og krammer ham bagfra. Marcus vender sig hurtigt rundt og hiver mig ind til ham, "Marcus jeg har også savnet dig, men du sårede mig" han kysser mig i håret, "jeg er ked af det" siger han hvorefter jeg kigger ham i øjnene, "Sofia, du ha..." jeg afbryder ham, "Marcus jeg elsker dig og du skal ikke sige mere" jeg krammer mig tæt ind til ham igen, "men Sofia, du har ikke noget tøj på" hvisker han stille og jeg kan mærke at bliver en smule pinlig berørt, da jeg kun står i mit undertøj, hvilket jeg tror Marcus kan se, fordi han vælger at løfte mig op og bærer mig over i sengen, hvorefter han tager sit tøj af og ligger sig under dynen, hvor han putter sig helt ind til mig. Jeg har savnet varmen og trygheden fra hans krop. 

Jeg vender mig om,så jeg ser direkte ind i hans chokoladebrune øjne og hans søde smil, "hvorfor glemte du mig" hvisker jeg til ham. Han kigger ned, "jeg ved det ikke" jeg føre min ene hånd under hans hage og løfter den op, så i igen har øjenkontakt, "jeg elsker dig Sofia" siger han stille og jeg kan se han er oprigtig ked af, at have glemt mig, "du behøver ikke at sige mer'" hvorefter jeg placere mine læber på hans. Jeg har savnet de læber. Jeg stryger forsigtigt min ene hånd, ned over hans veltrænet mave, hvorefter Marcus tager fat om mig og ruller os halvt rundt, så jeg nu ligger oven på ham. Jeg trækker mig stille fra kysset og krammer ham derefter bare. 

Jeg får ligepludselig en meget voldsom hovedpine, så jeg ruller forsigtigt ned af Marcus og tager mig til hovedet, "hvad sker der Sofia" spørger Marcus. Han fører forsigtigt sin hånd på min pande, "jamen du er jo helt varm" siger han. Jeg kigger på ham og jeg ser hans meget bekymret ansigtsudtryk. "jeg henter lige noget" siger han og skynder sig ud på badeværelset, for at komme ind med et glas vand og en pille, "her" siger han og giver mig pillen og vandet, da han er noget hen til sengen igen. Jeg sætter mig op, tager imod det og sluger pillen. "lig dig ned igen" siger han og slukker for fjernsynet, hvorefter han ligger sig ind under dynen og putter mig helt ind til ham. "bare læg dig til at sove" hvisker han og kysser min kind og der går ikke længe fra at han har sagt det og jeg er faldet i søvn.