I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 66// Jeg vil gerne mærke knivene igen.

Marcus' synsvinkel

"Hvor har du været? du er jo helt gennemblødt." hendes tøj er vådt, samt hendes hår og hendes mascara ligger på hendes kinder. Hvad er der sket? Hun kigger ned af sig selv og så op på mig igen, men hendes blik er helt anderledes, hun virker så tom.

"Kom lad os få dig i noget tørt tøj, inden du bliver syg" jeg ligger min arm omkring hende, og sammen går vi op på badeværelse. Da hun begynder at smide sit tøj, lister jeg stille ud. Det er ikke fordi jeg ikke vil se på hende, men bare ikke når hun er i denne tilstand, hun er tydeligt ikke ved sig selv. Jeg går ind på hendes værelse, hvor jeg finder hendes nike løse bukser, og derefter går ind på mit værelse, for at tage en af mine hættetrøjer. Jeg går tilbage til badeværelset, hvor hun nu står under den varme bruser. Jeg ligger tøjet og går ud af badeværelsetsdøren igen.

Martinus er her ikke, da han er hjemme hos Natascha, så jeg skynder mig at gøre alt klar. Imens jeg er igang inde på mit værelse, høre jeg badeværelsetsdøren gå op, så jeg skynder mig at finde et tæppe, går hen til Sofia, der stadig ryster, tager tæppet omkring hende og får hende ind på min seng at sidde. Jeg prøver så godt jeg overhovedet kan, men at hun kan få varmen, men hun ryster stadig.

Jeg høre hoveddøren gå op. Det må være Martinus og Natascha der er kommet. Jeg skynder mig ud fra værelset, ned af trapperne og ud i køkkenet, hvor Martinus og Natascha står. "hvad vil du gerne have at drikke?" spørger Martinus hende, "Chai latte med Karamel, hvis i stadig har det?" Martinus nikker og går i gang, "du kan bare gå ind på mit værelse Natascha, så kommer vi om lidt og ser en film" hun nikker og går op af trapperne, med en tanke om, at hun ikke ved, at Sofia sidder deroppe.

Natascha's synsvinkel

Martinus har brugt hele dagen sammen med mig, da han får en besked fra Marcus, "kommer i ikke over, så vi kan se en film sammen?" Martinus kigger på mig og venter tydeligvis på et svar, "hvem kan sige nej til en film" jeg griner let og han stemmer i. Vi går sammen ned og får vores sko på, og så er vi ellers dem der er på vej ud af døren.

Da vi når hen til huset går vi bare ind. "skal vi lave noget at drikke?" spørger Martinus. Han tager min hånd og vi går ud i køkkenet, og få sekunder efter kommer Marcus ned. "hvad vil du gerne have at drikke?" Martinus ved jo godt hvad jeg vil have, så hvorfor overhovedet spørger, "Chai latte med karamel, hvis I stadig har det?" Martinus nikker som svar og finder to kopper frem. Skal Marcus ikke også have?

"du kan bare gå ind på mit værelse Natascha, så kommer vi om lidt og ser en film" fedt! førsteret til mig, så får jeg bare den bedste plads. Jeg skynder mig op af trapperne og hen til Marcus' værelse. Døren er lukket, hvilket den ikke plejer at være. Mærkeligt? Jeg åbner døren forsigtigt og et syn jeg aldrig troede jeg skulle se igen.

Jeg går stille ind på værelset og lukker døren, med ryggen til Marcus' værelse. Jeg tager en dyb indånding og vender mig rundt. "Sofia?" hun kigger på mig og tårerne begynder stille igen at falde ned af hendes kinder. "Natascha ikke nu. please" jeg kan se hun ryster helt vildt, og sidste gang jeg så hende sådan. åh, det gider jeg slet ikke at tænke på. "Sofia fortæl mig nu hvad der er sket" siger jeg stille og går hen mod sengen.

"Jeg vil gerne mærke knivene igen" hendes øjne er helt røde og jeg kan virkelig se på hende, at hun ikke har det godt. "Nej, nej, nej Sofia" jeg kan mærke at jeg også får tårer i mine øjne. "Hvorfor ik? der ingen der vil have mig. Hverken min far eller nogen anden? hvorfor er jeg så uduelig?" Jeg prøver at rykke mig tættere på hende, men hun rykker sig længere væk, "Sofia det passer ikke. Jeg vil gerne være sammen med dig.." jeg bliver afbrudt af en råbende Sofia, "nej du vil ikke. Du har også forladt mig" jeg synker dybt da hun siger disse ord, for jeg ved lige nu godt hvad hun snakker om.