Sofia er en dansk pige, der lever et helt normalt liv som 15 årig.
Hun har en bedste veninde kaldt Natascha, de har kendt hinanden siden.....altid, og bruger alt deres tid sammen, eftersom at der er problemer hjemme.
Men en dag ændres det hele, og v...
Nej, nej, nej, det kan ikke være rigtigt. Skal jeg bo sammen med dem i et helt år. Jeg må vel bare få det bedste ud af det. Marcus stod bare og stirrede på mig. Martinus prøvede flere gange at komme i kontakt med ham, men han var helt frosset. "Hej Sofia, øhm velkommen" sagde Martinus, han er virkelig venlig. "Martinus? har i et fjernsyn?" spurgte jeg ham, nok lidt mærkeligt at spørger om, for selvfølgelig har de et fjernsyn, hvem har ikke det. Han kiggede bare mærkeligt på mig, men begyndte derefter at grine, "Ja, hvorfor?" "Det er bare fordi, at Chelsea og Manchester United spiller lige nu" Han lavede store øjne, "nårh ja!" svarede han, og så løb han ellers ovenpå og efter noget tid, kom han tilbage med en Chelsea trøje på. Ej det mener han ikke, er han virkelig Chelsea fan. Ha må have lagt mærke til at jeg kiggede mærkeligt på ham, for han spurgte mig hurtigt, "Sig ikke at du er Manchester United fan vel?" jeg nikkede og løb derefter op til mine kufferter og fandt min Manchester United trøje, mine nikebukser og nogle tennissokker med røde striber.
Deze afbeelding leeft onze inhoudsrichtlijnen niet na. Verwijder de afbeelding of upload een andere om verder te gaan met publiceren.
Da jeg kom ned var Martinus væk, men Marcus stod der stadig, helt frossen. det er lidt sjovt. Jeg gik ind der hvor lyden kom fra, og rigtigt nok sad Martinus og Kjell Erik klar til at se fodbold. Jeg satte mig bare ned i sofaen og var ellers klar til at se noget fodbold.Efter noget tid, kom Marcus gående ind i stuen og satte dig hen til Martinus, han er altså virkelig mærkelig, men fodbold kampen gik godt, for Manchester United har lige vundet. Det passede også med at aftensmaden var færdig, for Gerd Anne kaldte at der var mad.
Efter vi har spist, hvor der var en helt vildt akavet stemning, spurgte hende den lille pige, ved navn Emma om jeg ikke ville med op på hendes værelse. Jeg takkede selvfølgelig ja til tilbudet og vi sidder nu og leger med barbiedukker på hendes søde værelse, med lyderøde vægge. Det minder mig faktisk om mit værelse da jeg var på hendes alder. "Vi er inde på mit værelse og spille playstation, hvis du ikke vil lege med barbiedukker mere." Jeg fik et mega stort chok og opdagede at det var Martinus der stod i døren og var helt flad af grin. "Det er fint Martinus, men jeg ved ikke hvilket værelse der er dit?" spurgte jeg ham. "Mit værelse er det til højre og bare kald mig tinus" svarede han mig og gik. Der gik ikke lang tid før jeg begyndte at kede mig i at lege med barbiedukker, "Emma, er det okay hvis jeg også går ind til drengene" hun nikkede og jeg gik ud fra hendes værelse. "Okay døren til højre, døren til højre" sagde jeg mig inde i mig selv, mens jeg gik mod værelserne. Jeg gik ind af døren til højre, og inde på værelset sad Marcus og Martinus og spillede playstation. "Hej" kom det fra Martinus, eller jeg kan jo bare kalde ham tinus så, ja det kom fra tinus. Jeg svarede ham ikke, men satte mig bare i sengen og så dem spille. Jeg kiggede på holdene og det kom ikke som nogen overraskelse at tinus havde valgt Chelsea, men at Marcus havde valgt Manchester United kom bag på mig. Er han også fan?
Der gik nok to timer, hvor de bare sad og spillede fifa, mens jeg kiggede på, da døren gik op og Gerd Annes hovede tittede frem fra døren, "Sofia, vil du stadig gerne sove inde hos Emma?" jeg kiggede på drengene. Tinus ventede spændt på mit svar, mens Marcus stadig spillede. Altså han har ikke sagt noget til mig hele dagen, så det må vel være tegn på at jeg har fået hans interesse for mig væk. Jeg nikkede og gik med Gerd Anne ind og gjorde klar til at sove. Vi havde lagt en madres på gulvet og fundet en dyne og pude. Jeg fandt mit nattøj og gik ud på badeværelset for at børste tænder, da jeg kommer derud står Marcus og børster tænder. Han kigger på mig da jeg kommer ind "Må jeg også børste tænder?" spørger jeg ham, for hvad nu hvis han er sådan en, der ikke kan børste tænder med andre. Han nikker og så går jeg ellers igang med at børste tænder.
