I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 77// 1 december

Det er den 1 december i dag og mit humør er lidt blandede, for på den ene side er jeg over lykkelig over, at vi er noget til min ynglings måned, men det betyder så også bare, at jeg er noget halvvejs igennem mit udvekslings år. Trist, for kommer virkelig til at savne at bo i dette hus og ved familien Gunnarsen, og jeg ved godt, at du nu vil sige, "men du kommer jo til at bo i Norge alligevel, så det gør vel ikke nogen forskel?" og måske har du ret, men så alligevel ikke. Jeg ved, at jeg kommer til at skulle bo i Norge, HVIS papirende lykkedes med den danske kommune, men jeg kommer ikke til at bo ved denne familie. 

Men som sagt er det den 1 december og i dag skal vi til Oslo, da det er i morgen jeg skal optræde med min duet. Jeg er virkelig spændt, men også nervøs, for jeg så stolt over denne duet. Lige nu sidder vi og spiser stille og roligt morgenmad. "er du spændt?" spørger Gerd Anne og smiler over hele ansigtet, jeg nikker og drikker det sidste af min juice, "hvad er det nu din partner hedder?" spørger Kjell Erik, "han hedder Frederik. Virkelig god danser" jeg rejser mig fra bordet og går over med mine ting, og stiller dem i opvaskemaskinen. De andre er også færdige, så vi hjælper alle med at få ryddet bordet og derefter gøre os klar.

Jeg har bare en af Marcus' hættetrøjer og mine nike træningsbukser på, da vi bare skal slappe af i dag. Jeg står lige nu i entreen og er igang med at få mine sko på, da jeg mærker to hænder på min talje. Jeg binder mine sko færdig, hvorefter jeg rejser mig op og ser direkte ind i et par chokoladebrune øjne. Marcus. Han skal lige til at kysse mig, da jeg tager en finger for hans læber, "lad os komme ud i bilen" jeg griner let og går ud af døren og ned mod bilen, hvor de andre står og venter, dog ikke Martinus, da han har sovet ved Natascha, og derfor bare køre med dem. Jeg sætter mig ind i bilen, og Marcus lige efter mig.

***

Vi er endelig noget til Oslo og hen på det hotel hvor vi skal bo. Marcus sover dog stadig og jeg har været så heldig skulle vække ham. Jeg nusser ham forsigtigt og giver ham et enkelt kys på kinden. Jeg skal lige til at gå ud af bilen, da han pludselig siger, "jeg er ikke helt vågen endnu" jeg griner let og skal lige til at give ham et kys på kinden igen, da han vender hovedet, men jeg når at se det, så jeg rykker mig hurtigt væk og træder grinende ud af bilen, mens en skuffet Marcus stadig sidder i bilen. Vi går alle ind på hotellet, hvor vi får checket os ind og får vores værelses nøgler. Marcus og jeg har fået et værelse for os selv, hvilket jeg er lidt nervøs, da vi ikke har sovet sammen siden den aften, hvor der skete du ved nok.

"Værelse 301" siger Kjell Erik og giver mig nøglekortet, jeg tager imod den og imellemtiden er Marcus kommet ind på hotellet. Han tager fat i min hånd og vi går alle ind i elevatoren. Da vi er kommet til den etage vi skal være på, kigger vi efter vores værelses nummer og opdager at vi har værelse lige ved siden af Martinus og Natascha, samt overfor bor Gerd Anne, Kjell Erik og Emma. 

Jeg låser døren op til vores værelse, og jeg når kun lige ind, før jeg bliver skubbet op af døren, "nu kan du ikke sige nej" jeg giver bare Marcus et smil og for mig derefter ud af hans greb. Jeg stiller min taske og smider mig i sengen, hvorefter Marcus kommer over og nærmest smider sig ovenpå mig. Han kysser mig blidt på kinden og lægger sig derefter ved min side, mens jeg tænder for fjernsynet. "jeg er stolt af dig" siger Marcus lige pludselig. Jeg vender mig rundt, "hvad mener du?"

"jeg er stolt af dig" siger han igen. Jeg skubber ham blidt, hvorefter jeg sætter mig på ham og læner mig ned til ham, "men jeg er mere stolt af dig" Marcus kigger på mig med et smørret smil, "men jeg er mest stolt af dig" griner han let, mens jeg svare ham hurtigt, "og jeg elsker dig" han stopper hurtigt sit grin og får mig skubbet ned, mens han sætter sig på mig og læner sig ned til mig. Jeg føre mine arme rundt om hans nakke, "jeg elsker dig" siger han, jeg trækker mig hurtigt ned til mig og vores læber skal lige til at mødes, da der bliver banket på døren. "skal i med ned og spise" Jeg kan tydeligt høre, at det er Martinus der står bag døren. Vi rejser os begge fra sengen, slukker for fjernsynet og går med ned på hotellet restaurant, for at få noget at spise og derefter komme tideligt i seng.