I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 32 // Jeg kæmpede virkelig!

"NATASCHA!!!!"
Nej det kan ikke være rigtigt. Jeg springer ind i et kæmpe kram og jeg begynder også at få en smule glædestårer. Jeg ved ikke hvor lang tid vi bare krammer, men det er virkelig dejligt at se hende igen.
"Hvad lavet du her?" Spørger jeg hende, for jeg er lidt nysgerrig.
"På ferie med mor og far, hvad laver du? Svare hun mig og vi griner lidt. Jeg kan godt se at drengene er lidt forvirret, så de svømmer herover.
"På ferie med disse to" siger jeg og peger på drengene. Natascha ser hurtigt at det er Marcus og Martinus, hun står bare med åben mund da de næsten er herover.
"Luk munden, der er fluer" hvisket jeg grinende til hende, og hun lukket med det samme munden og erstatter med et sødt smil, da drengene endelig er noget hen til os.

"Øhm, Sofia? skal du ikke præsentere os?" spørger Marcus mig, "øhm søde Marcus, du allerede mødt hende, dette er Natascha" griner jeg af ham, hvordan kan allerede have glemt hende. Martinus står også og griner lidt, men holder sit fokus på Natascha.

"Hvor længe skal du være her?" spørger Martinus, efter noget tid, hvor vi bare har grint af Marcus, når ja, hvor lang tid skal hun egentlig være her? "Jo i godt 2 uger mere" yes, så kan jeg nyde hende at se hende i 2 uger.

Vi svømmer bare rundt og hygger. Det er virkelig dejligt at være sammen med Natascha, men det er jeg vidst ikke den eneste der syntes, for Martinus og Natascha hygger sig også.

"Hey unger, Mor og jeg har mødt nogle søde mennesker, og de har en pige på jeres alder Marcus, Martinus og Sofia." Fortæller Kjell Erik og vi nikker bare som om at vi er interreseret i familien, indtil jeg ser hvem der kommer gående "Og se, her kommer de jo" fortsætter Gerd Anne. Nej det kan ikke være rigtigt, det er jo Natascha's forældre. "Hej Sofia" kommer det fra Natascha's mor, jeg griner bare.

Klokken er ved at være mange og vi skal snart spise, så jeg tager Natascha med op på mit værelse i lejligheden og skifter. Jeg ved virkelig ikke om det skal være fint, eller afslappet? "Natascha hvad syntes du?" jeg vender mig om, da jeg står med ryggen til hende, ser jeg hende stå i det flotteste sæt. "Okay det bliver denne" siger jeg og tager mit lidt mere afslappende sæt, der består af en denim nederdel, en fin alla crop top og en lang denim jakke og mine nye vans.

Jeg krøller mit hår meget naturligt og lægger en let makeup. Da Natascha og jeg kommer ud fra værelset, står der to drenge med meget åbent mund.
"Er du stadig sikker på at Marcus ikke er vild med dig? Hvisker Natascha i mit øre. Jeg griner og løfter mine skuldre. Hun ryster på hovedet og vi går alle samlet ned til restauranten for at finde et bord. De voksne og Emma får et bord for sig selv, og vi unge får et. Jeg kommer til at sidde ved siden af Natascha, Marcus overfor og Martinus overfor Natascha. Jeg bestiller en pastaret og de andre bestiller noget forskelligt, med en masse navne jeg ikke kan udtale. Det er virkelig hyggeligt og vi snakker bare om alt muligt, indtil Natascha hvisker i mit øre, "Marcus har kigget på dig hele aften" jeg svare "..og Martinus har kigget på dig" hun laver store øjne og får en smule røde kinder, sødt! Jeg griner lidt af hende og spiser færdig. Vi har alle noglelunde spist færdig, da vi går fra bordet og ned på stranden, da der skulle være noget strandfest halløj og det er rigtig nok, for da vi kun er få meter fra stranden, kan vi høre en høj musik og masse unge mennesker der har det sjovt. Vi skynder os alle komme derned, for vi er selvfølgelig nysgerrig og vil gerne feste. Natascha som den nu mærkeligste pige er, begynder at danse til musikken "kom nuuuuu, vi skal danse" siger hun og tager fat i min hånd, og river mig midt ud på dansegulvet. Vi står og danser, indtil der kommer en mega mærkelig fyr og begynder at danse tæt. Det er en smule grænseoverskridende og prøver at få ham skubbet væk, men han gider ikke. Jeg kæmper virkelig. Pludselig er der en der skubber til ham fyren så han ryger væk, "Er du okay?"