I know you love me - Marcus & Martinus

Maraton 2/5

Vi er næste ved banegården og jeg får et lille sus inde i maven, det er nok bare ved tanken om, at det er lige om lidt. Min bedstefar som køre bilen, er så heldig at der lige var en plads næsten lige ud fra indgangen, så der ikke er så langt at gå. Natascha tager min hånd og fletter sine fingre ind i mine, det er virkelig spændene det der kommer til at ske nu.

Toget kommer først om sådan ca. 20 min. så min bedstemor kommer med den idé om vi ikke skal tage og finde noget mad og snacks til turen. Min bedstemor kender mig så godt, så hun ved at jeg elsker Joe and the juice, så vi står lige nu i køen på vej til at bestille. Jeg skal bare have min avocado og tun sandwich med en easy shake, der består af banan, mint og vanilje. Der går ikke så lang tid, før jeg får min mad, som jeg bare holder i posen så jeg spiser det i toget. Vi går lige forbi 7-eleven, hvor jeg får noget slik og en cola. Det lyder som lidt meget mad, med det er også mange timer jeg skal sidde i toget. "Toget til Oslo går om 5 min." kommer det fra højtalerne. Tiden går bare så stærkt og med et står jeg og skal sige farvel til den alle sammen. Først bliver det mine bedsteforældre, hvor der også bliver trillet at par tårer, men da jeg når til Natascha vælter det hele ud, hun er min 'søster', min bedste veninde og min bedre halvdel. "Farvel min dejlige pige, kan du nu få en god tur og husk vi har skype og alle de andre sociale medier" hvisker hun i mit øre, da vi står og krammer. Jeg nikker bare og giver hende det sidste klem inden jeg går ind i toget og afsted mod et helt nyt eventyr.

•••

Jeg har kørt i godt 5 timer og jeg mangler stadig 8 timer før jeg er i Oslo. Jeg regner med at være i oslo omkring klokken 21:00, hvor jeg derefter skal hen til mit hotel, for at overnatte. Grunden til at jeg ikke tager fly med det samme jeg kommer til oslo, er fordi at så vil jeg ankomme hos min værtsfamilie ved midnat og det har jeg ikke energi til, så jeg tager lige en overnatning i Oslo, og så tager jeg et lille fly tidligt. Lige nu høre jeg bare musik og hygger med lidt slik, som min bedstemor havde givet mig med. En besked bipper ind på min telefon. Det er fra Gerd Anne:

"Gerd Anne - Hvordan går turen?

Sofia - Det går helt fint, jeg er i Oslo omkring klokken 21:00.

Gerd Anne - Det lyder godt, vi glæder os sådan til at du ankommer i morgen, det bliver mig der henter dig, for børnene og Kjell Erik er ude og lave noget.

Sofia - Det er helt fint. glæder mig sådan til at møde jer og jeres børn i virkeligheden."

Hun er bare så venlig, også bare når man skriver med hende er hun venlig. Jeg ligger min telefon tilbage i lommen. Mine øjne falder lige så stille i og jeg er faldet i søvn.