Sofia er en dansk pige, der lever et helt normalt liv som 15 årig.
Hun har en bedste veninde kaldt Natascha, de har kendt hinanden siden.....altid, og bruger alt deres tid sammen, eftersom at der er problemer hjemme.
Men en dag ændres det hele, og v...
Marcus var ved min side, da jeg slog mine øjne op. Han må have kravlet ind til mig i nat, da han valgte at gå i seng. Marcus er vågnet og ligger med sin telefon som altid, Jeg ser han er inde på instagram, men da jeg kommer lidt tættere på ser jeg noget andet "hvem er det?" spørger jeg, da han er inde på en piges instaprofil og lad mig bare sige, hun er ikke grim. "øhm ik nogen" siger han og skynder sig ud på forsiden. Jeg svare ham ikke og virker måske lidt ligeglad, men inderst inde, gad jeg godt vide hvad han tænker på lige nu. Han vender sit hoved mod mig, "seriøst?" spørger han, "hvad?" jeg løfter mit ene øjenbryn, "skal du ikke sige mer?" jeg ryster på hovedet, "hvad skal jeg sige?" jeg kan se han bliver en smule chokeret, "det ved jeg ikke, men du behøver ikke være urolig....du er min pige" svare han og lægger sin telefon og samler sine arme om mig, så han kan trække mig helt ind til ham.
Vi ligger i sengen nok en halv time og bare putter, indtil vi vælger at rejse os og gå ned og få noget morgenmad. Jeg finder en vandmelon og skære ud i små stykker, putter det i en skål, skærer noget æble og putter oveni. "skal du ikke have mere?" spørger Marcus, der er igang med at riste noget brød, "nej, det fint det her" han smiler og jeg tager en vandmelon ind i munden, "jeg tænkte på noget" siger jeg, men tygger lige af munden, inden jeg fortsætter, "vil du ikke lære mig nogle tricks?" "tricks?" spørger Marcus og kigger mærkeligt på mig, "ja tricks, fodboldtricks du ved" siger jeg og laver demonstrere med fødderne. Han griner og svare mig, "dig? fodboldtricks?" jeg kigger undrende på ham, da han står og ryster grinende på hovedet. Så jeg vælger at vende mig om, gå ind i stuen, hvor Martinus sidder, "godmorgen" siger han da han ser mig, "godmorgen, Martinus vil du med ned på fodboldbanen i dag?" han smiler, "selvfølgelig, hvornår?" jeg ser mod uret, "om 5 minutter, jeg går lige op og finder mit fodboldtøj frem" han nikker og rejser sig selv fra sofaen, for at gå op på værelset og skifte til træningstøj.
Jeg skifter til mit nye Manchester United sæt og sætter mit hår op i en hestehale, tager et elastikpandebånd på, pakker mine fodboldstøvler i en lille taske og går ned i entreen, hvor jeg tager mine sko på og går ud af døren, hvor Martinus har gjordt vores cykler klar, med en bold bag på hver cykel, "lad os komme af sted" siger jeg og hopper hurtigt op på cyklen og cykler ned mod fodboldbanerne.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Da vi ankommer, skynder jeg mig ud på banen og begynder at skyde lidt på mål. "Du står" råber jeg mod Martinus, han nikker og stiller sig ind på målet. "er du klar? jeg skyder altså hårdt" siger jeg og Martinus griner bare. Jeg tager tilløb og skyder så hårdt jeg kan g bolden ryger direkte ind på Martinus, det sted der gør mest ondt. Han falder på knæ og tager sig til stedet. "ej Martinus er du okay?" jeg skynder mig hen til ham, "giv mig lige 2 sek...." han rejser sig stille op, "det er godt du ikke skyder så hårdt" griner han, "hvad?" siger jeg og begynder at løbe efter ham, "martinus jeg skyder altså super hårdt" Han løber baglæns fra side til side, indtil han pludselig stopper og han tager fat i mig og løfter mig op i luften, "Martinus jeg er altså ikke en lille pige, du behøver ikke løfte mig" Han sætter mig ned, men vælter mig derefter og sætter sig oven på mig. Han begynder stille at kilde mig og jeg er færdig af grin. Hvilket får mig til at se tilbage på da jeg lige kom og Martinus var den jeg først havde det bedst med af drengene, han er som en bror for mig.
"SOFIA?" kan jeg høre nogle råbe og Martinus flytter sig med det samme, så jeg kan sætte mig op, "Marcus?" siger jeg stille og ser Marcus kom løbende. "hvad laver I?" spørger han, "vi spiller fodbold" svare jeg ham og rejser mig op, for at gå hen til bolden og prøver at jonglere med bolden. Marcus går hen imod mig, men jeg ignorere ham bare, han mener jo ikke jeg kan finde ud af noget.
"sofia?" siger han igen, "hvad så Marcus?" siger jeg og tager bolden under armen og stiller mig foran ham, "jeg mente det altså ikke", "nej nej, selvfølgelig" svare jeg ham, "var det det hele?" spørger jeg ham og vender tilbage til bolden og begynder ta løbe hen imod målet, for at skyde. Jeg skyder direkte op i krydset. Jeg ser Marcus tage fat i hans telefon, og sætte sig over i skuret.
Martinus kommer løbende over til mig, "hvad sker der mellem dig og Marcus?" jeg spiller lidt til bolden, "ik noget" svare jeg ham, "ja det kan jeg se" jeg vender øjne af ham og ser, at han begynder at gå hen imod Marcus.
Jeg skyder en sidste gang til bolden, før jeg tager den og går hen til cyklen, hvor jeg sætter bolden fast og cykler hjem, "hvor skal du hen?" hører jeg Martinus råbe, "hjem og i bad"
