I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 14 // "er der noget du vil sige?"

Sofias synsvinkel

Jeg træder ud af bruseren, Gud hvor jeg allerede savner det varme vand løbe ned af mine skuldre. Jeg taget min badekåbe på og begynder at tørre mit hår, mens Natascha går i bad. Natascha står og synger en eller anden sang, hvor der bliver sunget together i, den er faktisk vildt god. Jeg står lidt og danser til hendes yndige sang. Hehe. Natascha er kommet ud af badet og vi står nu begge og skråler til noget savage-musik.

Efter ca. 1 time er vi begge færdige med hår og makeup og nu mangler vi bare at tage tøjet på og så skal vi ellers afsted mod skolen, måske for sidste gang, who knows? Vores endelig resultat blev dette:

Natascha:

Sofia:

Vi er selv mega forelsket i det færdige resultat, så selvfølgelig skal der tages nogle billede. Nataschas mor taget først på nataschas mobil og derefter tager hun mit instax mini (de kameraer hvor billederne kommer ud med det samme) så jeg kan få det med til Norge og hænge det op på mit kommende værelse, så jeg altid vil have Natascha ved min side.

•••

Vi er ankommet til skolen og alle ser bare så spændte ud og vi er virkelig alle sammen dressed up, også drengene, ja altså et jakkesæt kan jo nærmest få alle drenge til at se godt ud😂
Natascha bliver først råbt op og får så sit eksamensbevis, jeg er virkelig stolt over hende, for hun snakkede bare så meget om, hvor nervøs hun var osv. Mit navn bliver endelig råbt op, jeg rejser mig fra min stol og går stolt over mod vores inspektør. "Tillykke Sofia, virkelig et godt resultat" jeg smiler helt vildt og svare med et tak, men i det jeg skal til at tage mit bevis går døren op og ind kommer den person jeg aldrig troede jeg skulle se igen, og gæt hvem, ja det er ham Marcus, fra Marcus og Martinus.....alt fokusset er bare sprunget fra mig og over til ham. Jeg kan se at han kigger rundt mellem de andre, indtil vi får øjenkontakt og han begynder at gå her over. For hver skridt han tager og jo hver skridt han nærmer sig, tænker jeg bare NEJ, NEJ, NEJ. Jeg kigger over mod Natascha Der også bare står med åbent mund, Nårh ja, havde helt glemt at hun er fan, så selvfølgelig overrasker det mig ikke at hun bliver totalt hyper over at se, at de er kommet.

Marcus synsvinkel

Vi er lige trådt ind på skolen og jeg kan høre en masse mennesket klappe. Jeg følger bare lyden af alle menneskerne og da jeg kommer nærmer til en dør, høre jeg det mest fantastiske navn blive råbt op, nemlig "SOFIA" jeg går lidt i stå, da jeg skal til at åbne døren, for jeg ved ikke helt om det alligevel er en så god ide som jeg troede. Jeg kan mærke en hånd på min skulder og kan se Martinus stå med et du-kan-godt-blik jeg nikker og puster ud inden jeg åbner døren.
Jeg set en masse øjne stirre på mig, faktisk rimelig ubehageligt, men jeg skal bare finde Sofia i mellem denne menneskemængde. Jeg kan ikke rigtigt se hende, indtil jeg drejer mit hovede, og der står hun, den mest fantastiske pige jeg nogensinde har set, og hun er virkelig smuk i dag, endnu smukkere end da jeg så hende første gang. Jeg går langsomt over mod hende efter jeg faldt i trance. Jeg føler virkeligt at turen over til hende tog en evighed, selvom det kun var et par skridt vi talte om. Jeg kunne mærke alle øjnene der fyldte mig, indtil jeg stod lige foran hende og var helt mundlam. Jeg havde jo slet ikke planlagt hvad det var jeg skulle sige til hende, jeg ville jo bare se hende. Jeg står bare og kigger ind i de flotte blå øjne, som hun nu har og kan slet ikke sige noget, indtil hun afbryder mig, "er der noget du vil sige?"