I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 29 // overraskelsen

"Godmorgen" lyder det fra Kjell Erik, da jeg kommer ned af trappen. De andre må stadig sove, for da jeg kommer ned er det kun Gerd Anne og Kjell Erik der er oppe, "godmorgen" svare jeg ham og skal lige til at sætte mig, da Kjell Erik spørg, "kan du ikke lige vække de andre, vi har noget vi skal sige" øhm okay, er det noget dårligt, han virker rimelig alvorlig. Men jeg går op af trapperne igen og først ind til Emma og siger godmorgen, hun er ikke så svær at få op. Jeg går videre ind til Martinus, "godmorgen tinus, dine forældre sidder nede i køkkenet og gerne vil fortælle os noget" han gnider sig i øjnene og kigger med meget trættende øjne op på mig, "kommer om 5 min" svare han mig og jeg fortsætter ud af hans værelse og ind til Marcus. "Godmorgen din sovetryne, du skal op."
"Nej, bare lige 10 min mere" svare han mig og vender sig med rykken mod mig.
"Nej nej det går ikke" siger jeg og begynder at hoppe i sengen, i håb om at han gider op. Men istedet taget han fat i mine arme og slynger mig ned ved siden af ham. Jeg prøvet at sætte mig op, men bliver hurtig hevet tilbage ind i Marcus' arme og nu holder han mig rigtig godt fast.
"Marcus du skal op, dine forældre har noget at fortælle" griner jeg bare af ham og venter på et svar.
Efter lidt tid svare han, "okay altså, hvis du siger det" han slipper mig og jeg rejser mig fra sengen og går ud af døren, men en Marcus bag mig.
"Hva så turtelduer?" Kommer det kækt fra Martinus da vi træder ud i køkkenet.
"Vi er ikke nogle turtelduer" svare jeg ham, "ved du godt hvor svært det er at få ham op?" Martinus begynder bare at grine af mig, "øhm ja, har ligesom levet med ham i 16 år. Marcus står fornærmet bag mig til at starte med, men går forbi mig med et skub med sin skulder, jamen tak for den Marcus.

"Sit jer ned børn" siger Gerd Anne og Kjell Erik fortsætter, "det er sådan at mor og jeg har besluttet..." Hallo sig dog noget, du kan ikke bare stoppe sætningen der. Vi venter spændt, "at vi skal rejse til Thailand!" Marcus og Martinus rejser sig op og begynder at hoppe og danse. Jeg har altid ønsket mig at komme til Thailand, "hvornår skal vi afsted?" Spørger jeg Gerd Anne. "Vi rejser i morgen aften" siger hun højt, Marcus og Martinus stopper hurtigt med deres lille "sejrs" dans og løber op af trappen. De er virkelig mærkelige lige nu. Hehe. Jeg rejser mig stille fra bordet og går derefter op af trapperne, da Gerd Anne råber fra køkkenet, "vi skal være det i 2 måneder denne gang" okay, det er lang tid. Jeg fortsætter ind på mit værelse, Jeg trækker kufferten (der ligger under min seng) frem og ligger den op på min seng. Okay, 2 måneder. Så skal jeg vel have lidt af hvert med, men jeg køber sikkert også noget dernede. Det tager ikke så lang tid at pakke, da det bare er noget sommertøj. Jeg pakker nogle kjoler og t-shirts, shorts, nederdele, et par bukser til om aftenen, sweatshirts, min bikini osv. I en lille taske ved siden af, regner jeg med at pakke mine solbriller, lader, computer og andre småting, men jeg venter lige med at pakke dem ned nu, da vi først skal rejse i morgen aften og jeg nok regnet med at skulle bruge mine ting i morgen.