I know you love me - Marcus & Martinus

Maraton 4/5

Marcus Synsvinkel

Vi har brugt hele dagen sammen med far, virkelig hyggeligt, at vi får noget tid alene med ham. Godt nok er han med til alle vores koncerter, men der har vi ikke fokusset på far, mere koncerterne, så det var virkeligt dejligt bare at være sammen med ham, og så er Emma også med, så det gør det bare endnu bedre at få noget tid sammen med hende også. Mor skulle et eller andet i dag, så hun kunne ikke komme med. 

Vi er lige kørt ind i Trofors, jeg elsker seriøst denne by, alle kender alle og man kan bare være sig selv. Der er nogen der opføre sig mærkeligt over for os, efter vi er blevet kendte, dog er der lige nogle af pigerne i de mindre klasser, der hænger lidt mere ud oppe ved vores klasse. Vi køre ind af indkørslen og klar til at komme hjem til noget aftensmad. Mor har lovet at lave tacos i dag, så det er bare det vi skal have. Far går først ind af hoveddøren "Vi er hjemme!" råber han. Mor står ikke ude i køkkenet, så må hun enten være ovenpå eller på toilet. Jeg står op binder mine sko op, da jeg høre Emma sige, "Heej, jeg hedder Emma. Hvad hedder du?" har vi gæster eller? jeg vender mig om, og der står hun. Sofia. Vi står bare og kigger på hinanden i noget tid, før at mor afbryder os, "dette er Sofia, hun er på udveksling i Norge og skal derfor på hos os i et år" jeg kigger på min mor med store øjne. "sejt, så får jeg en slags storesøster" råber Emma og løber hen til Sofia og giver hende en krammer. Jeg står stadig og kigger på Sofia. Hun skal bo hos os, så bliver det bare heller ikke mere akavet efter det der skete, da vi besøgte hende i Danmark. Jeg løb jo bare ud af rummet, men det var altså fordi at jeg ikke kunne svare hende på det hun spurgte mig om. Hun kan altså godt være lidt streng. 

Imellemtiden hvor jeg bare har stået ude i gangen i mine egne tanker, sidder de alle sammen inde i stuen. Tinus, far og Sofia sidder og ser fodbold i fjernsynet. Manchester United og Chelsea spiller mod hinanden. Tinus sidder i sin Chelsea trøje og vent hvad? Sofia sidder i en Manchester trøje, jeg vidste ikke hun kunne lide Machester United. Jeg går stille hen og sætter mig i sofaen ved siden af tinus. "Tænk at hun skal bo hos os i et helt år!" hvisker Martinus i mit øre. Jeg nikker, mens jeg stadig har øjenene på Sofia. "Du bliver nok nødt til at lade vær' med at stiger sådan på hende" høre jeg en stemme i mit øre, jeg kigger til siden og ser det igen er Martinus. Det er bare virkelig svært at lade hver, hun er så smuk og at hun skal bo her, er jo bare en drøm der er gået i opfyldelse. Tænk at mor og far har kunne holde det hemmeligt for os, altså det med at vi skulle have en udveksling på besøg.