I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 48 // Marcus jeg...

Vi er lige ankommet til huset hvor deres venner bor. Kjell Erik banker let på og døren bliver åbnet af en pige, nok omkring Emma's alder. "Hej Anna" siger Marcus, går hen og krammer hende og derefter fortsætter ind af døren. De andre gør det samme, indtil det bliver min tur. Jeg rækker min hånd ud, "Hej, Sofia" hun kigger lidt på mig med nogle onde øjne, før hun rækker ud efter mig og trækker mig ind i et kram, "hyggeligt at møde dig" siger hun og lukker døren efter os. De andre er gået ind i stuen, der er vidst en fodboldkamp i aften, men ikke Manchester United, så det interesserer mig ikke. Jeg går hen mod sofaen, og kan se at Marcus gerne vil have, at jeg skal sætte mig ved siden af ham. Så bare for at drille ham, sætter jeg mig et stykke væk fra ham, og jeg kan hurtigt se han bliver fornærmet, så han tager fat i mig, og hiver mig til sig. Så det endte altså med at jeg alligevel sad ved Marcus.Jeg for mig sat ordentlig til rette op af Marcus, og prøver at se, hvem det så er der spiller, det er Danmark's landshold der spiller, "uhhh" siger jeg måske lidt for højt. De andre kigger på mig, og begynder derefter at grine. "det er noget af en fodboldinterreseret-pige du har fundet dig" griner manden der bor her, som vidst hedder Rune "øhm, vi er ikke sammen" svarer jeg, mens marcus bare ryster på hovedet og tilføjer "endnu". 

Jeg kigger op på ham, og kan se han bare sidder og smiler sit smil, der kan få alle piger i hele verden til at smelte. Jeg kigger tilbage på fjernsynet og bliver helt optaget af kampen, at jeg ikke ligger mærke til at der er blev kaldt på os. "der er aftensmad" hvisker Marcus mig ind i øret, "shhh, jeg ser lige fodboldkamp" svarer jeg ham. "det troede jeg aldrig, jeg skulle hører en pige sige" griner Martinus ved siden af. "tror du måske ikke, at piger kan spille fodbold?", prøver jeg at svare ham fornærmet, "jo,jo, bare ikke lige så godt som jeg" siger han og prøver at lyde endnu mere selvisk. "fint, så tager vi en kamp", svare jeg ham, og lades som om at jeg smører mine ærmer op, selvom jeg ikke har nogle. "efter aftensmad" tilføjer Marcus og trækker mig med ind i spisestuen. Jeg sætter mig til bords og ser alt den skønne mad der er blevet lavet. 

Vi er lige kommet ind i stuen igen, for at tage den kamp Martinus og Jeg skal have ordnet. Martinus rækker mig en controller og går ind på fifa. Jeg vælger selfølgelig mit hold til at være Manchester United og Martinus vælger Chelsea. "Er du klar til at tabe Sofia?" siger Martinus og kampen starter. Under kampen lader jeg Martinus få 3 mål ind og bliver mere og mere selvsikker, heldigvis, ved Martinus ikke at jeg lige tjekker hans spil ud og så er jeg ellers klar til at vinde. Det første mål går ind, det andet, det tredie og sådan fortsætter det. indtil der står 7-3 til mig. "Nu må du ikke græder" siger jeg trøstende til Martinus, der sidder helt mundlam og fornærmet, mens Marcus stolt sidder ved siden af og bare griner af sin bror, der lige har tabt til en pige. 

Marcus' synsvinkel

Haha. Martinus har lige tabt til en pige, og så lige til Sofia, min pige, gør det endnu bedre, eller hun er faktisk ikke 'min' endnu, men det bliver hun forhåbentlig snart. "Sofia, kom lige med mig" hvisker jeg ind i hendes øre, hun kigger undrende på mig, men tager så min hånd og følger med mig. Vi går ud i entreen, tager vores sko og jakke på, går ud af døren og begynder at gå mod skoven, hvor jeg har en lille hemmelighed for Sofia. Vi er næsten henne til stedet, "Sofia stop" hun kigger på mig, "luk dine øjne", "hvorfor Marcus?" spørger hun mig, "stoler du på mig?" jeg kan se hun tænker sig lidt om, "Sofia, stoler du på mig?" hun nikker, "så luk dine øjne" hun lukker sine øjne i, jeg tager et stykke stof rundt om hendes øjne og følger hende hen til stedet. Jeg tager stoffet væk fra hendes øjne, "wow Marcus, har du gjordt alt det her?" jeg nikker stolt, og vi sætter os sammen hen på tæppet, der ligger perfekt, så man kan se ud over byen. Jeg har virkelig gjordt mig umage, med at gøre dette. Der er tændte stearinlys og blomster. "Det er virkelig alt for meget Marcus siger hun og giver mig et kys på kinden, "det kan godt være, men jeg er ikke helt færdig endnu" siger jeg og tager en lille kurv med en skål chokoladeovertrukket jordbær. "Mar.."Jeg afbryder hende, ved at tage en finger for hendes mund, tager min guitar frem og begynder at spille en sang. 

Sofia's synsvinkel

Han fandt sin guitar frem, og det hele kunne ikke blive mere romantisk, end at sidde her og se ham spille på en guitar, som han åbenbart har lært i smug at spille, eftersom at han ikke plejer at kunne spille guitar. 

Han spiller det sidste på hans guitar og slutter sangen med et, "Sofia, jeg er forelsket i dig, men ikke kun forelsket...." han trækker en dyb indånding of fortsætter, "Jeg elsker dig" jeg kan mærke at mine øjne bliver en smule våde, så jeg kigger bare ud over byen, "Sofia?" jeg kigger på ham. "Marcus jeg kan ikke sige det" siger jeg og en tårer triller ned af min kind. "Lige siden at jeg ikke har set min far, har jeg svært ved at elske nogen, for jeg vil ikke svigtes. Marcus jeg kan bare ikke." Han tørrer tåren væk og kommer lidt tættere på mig, "det er helt okay, men jeg skal nok hjælpe dig" og han læner sig ind mod mig og placere sine læber helt perfekt på mine. Som om der opstår et helt fyrværkeri i min mave. Vores læber slippes og vi kigger hinanden ind i øjnene, "Marcus jeg.." mere når jeg ikke at sige, for Marcus tysser på mig og jeg læner mig ind til ham.

Nok den bedste aften jeg har haft længe....