Sofia er en dansk pige, der lever et helt normalt liv som 15 årig.
Hun har en bedste veninde kaldt Natascha, de har kendt hinanden siden.....altid, og bruger alt deres tid sammen, eftersom at der er problemer hjemme.
Men en dag ændres det hele, og v...
Jeg har været her i godt 5 dage og jeg er blevet rimelig gode venner med Martinus og føler lidt at han er som en bror for mig. Jeg vågner op som den første i dag, og det havde ingen regnet med, de havde no troet at det var Emma, men nej, i dag er det mig og det skal jeg udnytte. Jeg skynder mig at tage en hvid t-shirt over hovedet, jeg lister ud af mit værelse og kigger ind på Martinus værelse. Yes, han sover stadig. Jeg åbner døren og løber hen til hans seng og hopper op på ham. Der kommer et halv kvalt lyd fra Martinus der får et chok og begynder at kilde mig. "Stooop Martinus, det kilder" martinus giver mig det der blik og så ved jeg godt hvad han vil, han kalder på Marcus. Der går ikke så lang tid og så er Marcus også herinde og nu sidder de begge og kilder mig helt vildt. Jeg er virkelig kilden, så jeg kan slet ikke klare det. Endelig er de stoppet, det var også på tide. Der er en lidt akavet stilhed, men den bliver hurtigt brudt, da Marcus spørger, "skal vi ikke tage ned til søen i dag, den har du jo ikke set endnu Sofia" Martinus og jeg kigger på hinanden "god ide" svare jeg Marcus. Vi følges alle sammen ned til køkkenet, hvor Gerd Anne står og laver morgenmad. Hun har skåret noget lækkert frugt ud, og lavet en smoothie ved siden af. Jeg elsker seriøst Gerd Annes mad. Efter vi har spist går tinus, Marcus og jeg op på hver vores værelse og klæder om til badetøj, jeg tager bare en let kjole udover, mine flipflops, mine solbriller og så selfølgelig et håndklæde.
Oops! Questa immagine non segue le nostre linee guida sui contenuti. Per continuare la pubblicazione, provare a rimuoverlo o caricare un altro.
Drengene er allerede klar da jeg kommer ned af trappen, de har begge taget deres badebukser på og et håndklæde om nakken. Rimelig pæne maver de har, jeg siger det bare. "Skal vi gå?" Spørger jeg dem og går ud af hoveddøren efterfulgt af to drenge. Jeg ved ikke rigtig hvor søen ligger, så jeg lader dem fører vej. Søen er ikke så langt væk, og inden jeg når at se mig om, har drengene smidt deres håndklæder og løbet ud i vandet.
Marcus synsvinkel
Vi er gået ned til søen, og Martinus og jeg har allerede løbet om kamp ud i vandet. Jeg kigger tilbage og set en Sofia, der folder sit håndklæde ud. Hun tager sin kjole af og i det hun gør det, er det som om at der danner sig et spotlight på hende og hendes fantastiske krop. Martinus må have lagt mærke til at jeg stirrede, for han plaskede noget vand på mig og inden jeg havde set mig om, Svømmede vi begge rundt og plaskede vand på hinanden. Jeg troede faktisk at Sofia ville komme ud, men hun har lagt sig på sit håndklæde og tager sol. "Hey, tinus?" Hvisket jeg og nigger med mit hovede over mod Sofia. "Jaer" Tinus forstår min hentydning, vi løber op af vandet og op til Sofia. Jeg tager fat i hendes ben og tinus tager fat i hendes arme, og sammen løfter vi hende ud i vandet. Hun bliver lidt tøsefornærmet, men kan til sidst ikke holde masken og begynder at grine. Hun sprøjte vand på os og jeg gør det selfølgelig igen. Sofia, Martinus og jeg hygger os helt vildt, indtil Martinus går op. Sofia har ikke lagt mærke til det, men det har jeg og lige nu et det kun Sofia og jeg det er ude i vandet. Jeg løfter hende rundt i vandet og vi hygger os bare helt vildt. Jeg er bare helt vild med den pige. Hun gør mig skør. Vi får øjenkontakt en masse gange, men hun kigger hurtigt væk igen.
Sofias synsvinkel
Vi plasker bare rundt i vandet og det er virkelig hyggeligt, jeg tror jeg er begyndt at vende mig til at Marcus også er her. Han er faktisk en vildt god ven. Vi hygget os bare ude i vandet. Tinus går op på et tidspunkt, men Marcus og jeg bliver bare ude i vandet, det er dejligt også at lære ham lidt bedre at kende på to mands hånd, for sidste gang gik det ikke så godt og jeg dømte ham for hurtigt. Dog har jeg ikke glemt det det skete til dimensionen og jeg håber ikke at han stadig syntes jeg er noget specielt, for jeg har det ikke helt på samme måde.
Vi er nu alle på vej hjem, og det har virkelig været hyggeligt at være sammen med dem. Jeg kan på langt afstand dufte at vi skal have grillmad og min lugtesans er vidst ikke helt forkert, for da vi kommer gående ind gennem haven, ser jeg Kjell Erik stå og grille noget lækkert kød....
