I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 53// <3

Sofia's synsvinkel

Marcus var ikke med tilbage på hotellet og Martinus sagde at Marcus havde set en fodboldtrøje han lige skulle købe. Så jeg gik hen til døren til mit værelse, og prøvede at låse det op, da Martinus lige pludselig siger, "hey Sofia, vil du se noget mega flot" noget mega flot. Hvad kan det dog være? "Ja det kan jeg da godt" svare jeg og lukker igen døren til mit værelse. "godt så kom" siger Martinus og rækker ud efter min hånd, selvom der er sådan 4-5 meter mellem os. Jeg går hen og tager imod hans hånd og vi går op af nogle trapper (mange trapper) og efter tusindvis af trapper, er vi endelig noget til den dør Martinus mener vi skal åbne. Vi åbner døren og der ser jeg det smukkeste, jeg nogensinde har set. Vi træder ud på taget af hotellet og ser solen der står så flot på himlen gå ned. Det er ubeskriveligt og jeg tror det er noget man ikke ligefrem oplever hver dag. Vi står ude ved gelænderet, så vi kan se ud over byen, da Martinus spørger, "Sofia er du okay?" Der var det spørgsmål jeg håbede jeg aldrig ville blive stillet 'er du okay?'. Selvom jeg ved at jeg kan stole på Martinus, så kan jeg ikke besvare det spørgsmål 100% så jeg lyver og jeg ved, at lyve ikke er en god ting, "Jeg har det fint, bare en smule træt" Martinus nikker og vi kigger fortsat ud på den flotte himmel der nu står med farver som lyserød, orange og noget blå/lilla. Martinus telefon bibber på et tidspunkt, det er nok bare Natascha. De skriver hele tiden sammen. I mellemtiden kommer jeg til at tænke 'gad vide hvornår Marcus kommer tilbage?', og i mine tanker afbryder Martinus, "kom lad os gå tilbage." Jeg nikker og da vi åbner døren, ser jeg en elevator, så er jeg gået op af mega mange trapper, når jeg bare kunne have taget en elevator, "Martinus altså, der var jo en elevator" han griner bare og svare med et "upsi" Jeg ryster på hovedet og stiger ind i elevatoren og trykker på knappen til vores etage. Martinus og jeg skilles på gangen, han går ind på ham og Marcus' værelse og jeg går ind på mit. Men da jeg åbner døren, bliver jeg mødt af et mørkt værelse, ud over de stearinlys der er placeret som en stig, der fører hen til badeværelsesdøren, som Marcus står foran. "Marcus, hvad?" jeg står bare helt mundlam og overrasket over dette. Jeg går hen til Marcus og da jeg er noget hen til Marcus, tager han begge mine hænder og siger, "Sofia, jeg har fortalt at jeg elsker dig. Jeg har fortalt dig, at du er perfekt." jeg bliver en smule nervøs og kigger ned i jorden, men Marcus placere to fingre under min hage og løfter stille mit hoved op, "Sofia, jeg kan se igennem dig og jeg kan se, at du har brug for nogen at snakke med og du har brug for at blive forkælet".

"men Marcus..."siger jeg, men bliver hurtigt afbrudt at Marcus, der har placeret en finger for mine læber, "følg med mig" siger han og åbner døren ind til badeværelset, hvor der er endnu flere stearinlys, rosenblade og et dejligt varmt skumbad. "Marcus det skulle du ikke have gjort" og igen bliver jeg afbrudt af Marcus, "jo Sofia, det skulle jeg" han begynder at tage sit tøj af, undtagen sine boxeshorts. Han står stadig bag mig, da jeg mærker to hænder på mine hofter. Han tager stille fat i min trøje, mens han kysser mig på halsen. Han hiver stille trøjen op, så jeg kun står i bh, mens jeg selv tager mine busker af. Jeg havde lige i dag købt et nyt sæt undertøj, som jeg har taget på inden vi skulle spise, og eftersom jeg ikke regnede med at skulle i karbad, havde nok heller ikke taget det på, for detbestår af blonde bh og trusser. Marcus kysser mig blidt på skulderen, "flot sæt" hvisker han i mit øre og hans åndedrag mod min hud giver mig kuldegysninger. Han rækker en hånd frem og følger mig i badekaret, der blandt andet er mega dejligt.
Vi sidder knæ mod knæ og bare kigger på hinanden, snakker og jeg føler mig virkelig forkælet, så dette hjælper virkelig på mit humør. "kom" siger Marcus og vender mig rundt, så jeg nu sidder/ligger mellem hans ben. "Sofia, jeg ved du har været ked af det og du har været det siden vi mødte fansene."

"mmm" svare jeg, jeg kan ikke lyve mere og jeg kan ikke lyve for Marcus.

"Sofia, du er den eneste pige i mit liv, og det har du været siden jeg mødte dig første gang" siger han og påføre noget sæbe i mit hår, og som i ved, elsker jeg at blive nusset i håret. "Hvis du ikke havde betydet så meget for mig, som du gør, havde jeg nok ikke gået hen til dig, midt under din dimission og fået alt opmærksomheden over på mig, ved du godt hvor pinligt det var?" Han skylder sæben ud af mit hår igen, mens jeg griner lidt af situationen, når han nu fortæller det. "hvad var det du ville sige til mig, du ved dengang?" Spørger jeg ham, for det har jeg faktisk tænkt meget på.

Han giver mig et kys på skulderen og siger, "Jeg ville fortælle dig, at du sad fast i mine tanker hver dag og hvad du allerede betød for mig, efter første gang jeg så dig." "mmm" svare jeg ham" og så ville jeg gøre dette" siger han, mens han vender mit hoved og placeret sine læber på mine. I starten er jeg bare chokkeret over at han kysser mig, men efter noget tid kysser jeg med. Det er det bedste og mest romantiske kys, jeg nogensinde har fået.

Efter kysset, går vi begge op af vandet, tørrer os og får noget nyt undertøj på. Vi får vandet ud af badekaret, slukker stearinlysende ude på badeværelset og går ind i sengen, hvor vi putter, kysser og snakker. Jeg er vild med det.