Sofia er en dansk pige, der lever et helt normalt liv som 15 årig.
Hun har en bedste veninde kaldt Natascha, de har kendt hinanden siden.....altid, og bruger alt deres tid sammen, eftersom at der er problemer hjemme.
Men en dag ændres det hele, og v...
"Så i er altså tvillinger?" Spørger Martinus og kigger på mig. Jeg nikker og kigger tilbage på Natascha, "Ved din mor og far det godt?" spørger jeg hende, og jeg ved godt, at de åbenbart også er mine forældre, men jeg har jo hele mit liv boet hos min mor.
Natascha ryster på hovedet og sætter sig tilbage til Martinus. "undskyld jeg skal lige noget" jeg rejser mig fra sofaen og går op på mit værelse, hvor jeg tager noget andet tøj på og ser lidt mere levende ud.
اوووه! هذه الصورة لا تتبع إرشادات المحتوى الخاصة بنا. لمتابعة النشر، يرجى إزالتها أو تحميل صورة أخرى.
Jeg går ud af mit værelse, og ned til entreen, hvor jeg går ud af døren. Måske er det dumt ikke at sige til de andre hvor jeg går hen, men denne gang vil jeg gerne klare dette alene. Jeg banker blidt på deres dør og går derefter ind. "Natascha?" bliver der råbt inde fra stuen. Jeg stiller forsigtigt mine sko og går derefter ind i stuen, hvor Natascha's mor sidder. Hun kigger på mig, "mor?" siger jeg stille og jeg kan med det samme se lysende i hendes øjne. Hun tager sin hånd op for munden, rejser sig fra sofaen og går stille hen imod mig. "nej det kan ikke være sandt?" siger hun, da hun næsten er henne ved mig. Jeg nikker og nu begynder jeg også at få tårer i øjnene. "kom her" siger hun og jeg omfavner hende i et kæmpe kram, mens hun stryger sin hånd på mit hoved. "hvad sker der her?" det er Natascha's far der kommer gående ned af trapperne. Jeg trækker mig fra min "nye" mor og går stille hen imod ham, "far?" siger jeg. Han laver store øjne og hiver mig ind i et kram, "jeg fortyder så meget, at vi lod dig blive adopteret....jeg troede aldrig jeg skulle få dig, at se igen" siger mor og kommer derefter også hen, så vi alle tre krammer hinanden.
"Men hvordan fandt du ud af det?" siger mor og inden jeg når at svare, er der en der svare for mig, "jeg fandt ud af det" vi vender os alle tre om og ser det er Natascha, Marcus og Martinus der står der. "kom her" siger far og trækker Natascha hen til os, "mine store tøser" siger han og krammer os igen. Der bliver godt nok krammet en del her.
***
Vi sidder alle ved køkkenbordet.
"Men Natascha hvordan fandt du ud af det?" siger Mor og kommer hen med en tallerken fuld af kanelsnegle. Mens Natascha svarer, tager vi andre for os og nyder verdens bedste kanelsnegle. Det er lidt underligt at Marcus og Martinus og især Martinus, aldrig har smagt dem før, hun laver dem hele tiden og de er seriøst gud!
"hvorfor fortalte I det ikke til mig? altså hvorfor skulle jeg selv finde ud af det?" spørger Natascha, og ligepludselig er alt opmærksomheden på mine forældre, da alle nok gerne vil vide det.
"Vi var rimelig unge, da vi fandt ud af, at mor var gravid og vi ventede tvillinger, altså vi var klat til at få et barn, men ikke to....så vi valgte at bortadoptere den ene af jer." Min far holder en lille pause, indtil mor tager over, "der gik ikke mere end to uger, efter jeg havde givet dig bort Sofia, at jeg ikke fortrød det, og jeg prøvede alt hvad jeg kunne og få jer tilbage, men det nyttede ikke....kommunen egede dig" en tårer triller stille ned af hendes kind, og jeg kan se hvor svært det er for hende, at fortælle.
