Sofia er en dansk pige, der lever et helt normalt liv som 15 årig.
Hun har en bedste veninde kaldt Natascha, de har kendt hinanden siden.....altid, og bruger alt deres tid sammen, eftersom at der er problemer hjemme.
Men en dag ændres det hele, og v...
"du gjorde det Sofia" hviner Natascha da jeg kommer ud fra scenen, "jaaaa" hviner jeg og kigger tilbage på Marcus og ønsk, at jeg kunne komme tilbage til ham, men det går ikke. "Nu skal vi bare lige have ordnet det sidste" halvhvisker hun ind i mit øre, og hiver mig derefter med ud bagved og ind i hendes og mit rum. "Du klæder om, jeg gør resten færdig" kommandere hun med mig, mens jeg rækker mine hænder op som forsvar, og gør som hun siger. Jeg går ind i omklædningen og tager sættet som Natascha havde brugt så lang tid på at finde, ellers så lang tid var hun heller ikke, hun kunne bare ikke bestemme sig.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Da jeg kommer tilbage er der helt mørkt og alt er helt som det skal være. Jeg får et mindre chok, da jeg mærker to hænder på mine skuldre, "jeg smutter tilbage" jeg kan se noget af Natascha's ansigt og kan derfor se hun laver sit lille blink med øjet, "held og lykke søster" siger hun hurtigt, inden hun går ud af døren.
Marcus' synsvinkel
Koncerten er færdig og vi er lige kommet under scenen, "du var god i dag" Martinus klapper mig på skulderen og sender mig blikket. Du ved det blik hvor han løfter sine øjenbryn. Jeg hader når han gør det, men denne gang kan det ikke ødelægge mit humør, for jeg er overlykkelig lige nu. Da vi kommer tilbage til de andre, er de eneste der står der Natascha, far, mor, Emma og selvfølgelig alle de andre, men min pointe er, at Sofia ikke er der. Jeg står bare sammen med de andre, nikker og smiler lidt til samtalen, men lytter faktisk ikke efter, da jeg kun spekulere på, hvor Sofia er. Lige indtil, at jeg mærker en hånd på min skulder, og en hvisken i mit øre, "Sofia har brug for dig, i det sidste rum på venstre hånd i gang 2." jeg vender mit hoved og ser at det er Natascha, med et lille skævt smil. Jeg gør selvfølgelig som hun siger, da det lyser som om, at Sofia har problemer. Jeg finder hurtigt gang 2 og går ned af den lange gang og ned til det sidste rum på venstre hånd, som hun sagde. Jeg åbner døren og et mørkt rum møder mig, indtil jeg når rundt om hjørnet og der et tæppe på gulvet og en masse stearinlys. "Sofia?" siger jeg og hurtigt kommer der den lækreste pige rundt om hjørnet. "Sofia?" spørger jeg igen, mens hun kommer tættere på mig. Hun placere en finger på mine læber, som tegn på at jeg skal tie stille. Jeg giver et lille smil fra mig og vi sætter os på tæppet, "Hej Marcus" siger hun stille. Jeg kan ikke holde op med at kigge på hendes krop i den kjole. "du ser dejlig ud" siger jeg stille og giver hende et kys på kinden. Vi sidder lige og spiser og snakker, indtil der bliver en akavet stilhed og vi kigger dybt hinanden i øjnene. Sofia læner sig ligepludselig hen imod mig og giver mig et blidt kys på kinden og derefter ned af min hals. Hun ved godt jeg bliver blød i knæene, når hun kysser mig ned af halsen, "Sofia jeg.."af ren nydelse holder jeg en lille pause, "elsker...." til sidst kan jeg ikke holde det inde mere, så jeg tager fat i hende, rydder tæppet og får hende lagt ned, "dig" siger jeg til sidst og så er mine læber ellers limet fast til hendes. Hendes hænder roder rundt i mit hår, mens mine hænder køre rundt på hendes krop.
Martinus synsvinkel
Marcus er gået og jeg forstår det faktisk ikke, så jeg spørger lige hurtigt Natascha, "hey skat, ved du hvor Marcus og Sofia er?" hun smiler et lille lumsk smil, giver mig et kys på kinden, hvorefter hun hvisker mig i øret, "de er lige lidt alene og spiser" jeg griner lidt for mig selv, tager fat i Natascha, stiller hende foran mig og krammer hende bagfra, mens hun fletter vores fingre sammen. Jeg kysser hende blidt i håret og lytter videre hvad far siger, indtil han siger noget med nogle navne jeg har hørt før. "Vi skal afsted nu, da Rasmus og de andre venter på os." vi følger med far hen til et større lokale. Inden far åbner døren siger han hurtigt, "hvor er Marcus?" han kigger undrende rundt, indtil jeg hurtigt svarer ham, "han kommer lige om lidt" han nikker, åbner døren og vi træder alle ind i det store rum, hvor der står en helt masse mennesker, både folk vi mødte til sidste koncert i København, men også nye mennesker, bl.a. 4 fans. Jeg når hurtigt at hilse på de første personer, da Marcus kommer brasende ind af døren, med meget uglet hår. Efter ham kommer Sofia gående i en meget flot kjole, men med lidt mindre uglet hår, hvilket giver mig nogle tanker. Jeg lister mig hurtigt hen til Marcus og hvisker ham i øret, "du skal nok lige finde et spejl, inden vi får taget et billede" han laver store øjne og skynder sig hurtigt hen i et hjørne, og retter på sit hår, hvorefter han tager en kasket på. Han kommer smilende tilbage og vi får hilst på dem alle, indtil klokken er så mange, at vi skal hjem og i seng, da vi skal tideligt op i morgen og flyve tilbage til Oslo og køre hjem.
