I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 34 // flirt i poolen

Jeg vågner op, med en følelse der ikke kan beskrives. Den er både god og dårlig, da jeg ikke håber at Marcus nu har misforstået det der skete i går. Jeg kommer ud på terrassen, hvor de alle sidder, endda også Natascha. Jeg kan godt se at Marcus kigger på mig, jeg smiler bare og sætter mig på den frie plads, ved siden af Natascha. Der er blevet rimelig stille efter jeg har sat mig og taget noget mad. Jeg drikker en tår af min smoothie, da Natascha hvisker "Jeg skal lige snakke med dig" og kigger på hende, og hun ser rimelig alvorlig ud. Nu bliver jeg nervøs. Jeg spiser ikke så meget, så jeg rejser mig fra bordet, tager min tallerken og glas med mig og stiller den ved vasken. "Kom med mig" kommandere Natascha, tager fat i min arm og river mig med ind på værelset. Hun lukker hurtigt døren.

"Var det en god aften igår?" spørger hun.

"Hvad mener du?"

"Du ved godt hvad jeg mener" okay, har jeg gjordt noget galt? "...Med Marcus. Du rendte jo efter ham?" fortsætter hun. Nårh, nu ved jeg hvad hun mener

"Hvad skete der?" spørger hun rimelig interreseret, altså hun står nærmest og tripper efter svar. Jeg ved ikke rigtig om jeg skal sige det, for jeg ved hvad hun vil sige Hvad-sagde-jeg. Jeg kigger lidt ned i jorde, indtil jeg stille siger;

"Okay, øhm han fortalte mig, at han var vild med mig" Jeg kigger op, og ser Natascha stå med armene over kors. "Hvad sagde jeg" siger hun og griner. Se hvad jeg sagde, jeg viste at hun ville sige det. "Okay, hvad skete der så?"

"Ja det er så lige det" jeg kigger igen ned i jorde og samler mine hænder, for jeg synes det er lidt pinligt at snakke om, da jeg ikke føler noget for ham. "Nej vel, I kyssede!" nærmest råber hun op, så jeg bliver nødt til at tysse på hende, "Jaer, undskyld. Men føler du noget for ham?" Selvfølgelig var det mærkeligt at kysse ham, "Nej, han er bare en ven, og det kommer heller ikke til at ske igen" Hendes smil begynder at gå lidt væk, "Desuden så skyldte jeg ham et kys, fra et væddemål" Fortsætter jeg. Der bliver en smule stille, indtil jeg bryder tavsheden, "Vil du med i poolen?" hun nikker, og vi finder hurtigt vores bikinier, eller jeg gør, da vi lige hurtigt skal forbi Natascha's families lejlighed og hente hendes ting.

Vi kommer ned til poolen, finder nogle liggestole og beslutter os for at tage sol. Det er virkelig hyggeligt bare at være sammen med Natascha igen, for vi snakker og kan snak om alting. Natascha tager hendes høretelefoner i, så det vil jeg også gøre. Jeg sætter min playliste på og har skruet så meget op at jeg ikke kan høre hvad der foregår omkring mig. Jeg lukker blidt mine øjne og når kun at ligge i 5 min, før der bliver sprøjtet en masse kold vand over mig. Jeg skriger op og ser hurtigt at det er Marcus, den lille lort. ahah. Jeg skynder mig op og kæmper med at få skubbet mig i vandet, men han er for stærk så vi ryger begge i. Vi pjatter sådan bare og har det virkeligt sjovt. Han er min bedste ven.

Natascha's synsvinkel

Sofia og jeg har fundet plads på en liggestol ved poolen. Vi har begge musik i ørerne og jeg kan ikke rigtig høre, når nogle snakker til mig. Pludselig får jeg hældt en masse vand udover mig, skal lige hils og sige, at det var mega koldt. Jeg åbner hurtigt mine øjne og ser, at det er Martinus. Hvor er han irriterende, men jeg kan ikke være sur på ham, når han står foran mig, iført kun i badebukser. nam nam.Jeg vender mit hovede til højre og ser, at Sofia har fået samme tur af Marcus. Jeg er ikke ligesom Sofia, som med det samme prøver at skubbe Marcus i vandet. Det mislykkedes bare, eller det gør det faktisk ikke, udover at hun selv ryger med i. Jeg står bare ved siden af Martinus og kigger på de to turtelduer fjolle rundt ned i vandet. Sofia siger dog at de kun er venner, men det ligner det ikke og jeg tror at hun også føler noget for ham, som hun ikke selv har opdaget. Jeg kan konkludere af at se på dem, at der ikke kun er et venskab mellem dem. Mens jeg kigger på Sofia og Marcus der flirter nede i vandet, mærker jeg blidt en hånd tage fat i min, det er ikke hvem som helst hånd, nej det er Martinus hånd. "Kom" hvisker han i mit øre, og jeg følger med ham. Han går imellem mange mennesker, indtil vi runder et hjørne....