I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 102// Lisa og Sofia

Der er gået et par timer, hvor jeg bare har hygget med Lisa, Emma og Martinus. Jeg har ikke snakket med Marcus og jeg er sikker på at han ikke engang har skænket mig en tanke, hvilket gør mig på.

Jeg viser mit sidste tricks på den storetrampolin og stiller mig derefter lidt ovre i hjørnet. Jeg kan se dem. De står og griner, samtidig med at Marcus hele tiden har armen om hende. Jeg bider mig i læben for ikke at lade en tårer trille ned ad min kind. "er du okay?" spørger Lisa, imens hun ager mig stille på armen, jeg svare hende ikke, men beholder mit blik mod Marcus og Lena. Lisa drejer sit hoved over mod dem, "jeg har en ide" hvisker hun i mit øre. Jeg laver store øjne og kigger på hende, og ser at hun har et lumsk smil på læben. "kom" siger hun kort og tager fat i min hånd.

"vi tager hjem til hotellet nu" råber Lisa, sa vi går forbi de andre og jeg ser hurtigt Marcus' blik mod os, dog kigger jeg væk med det samme. Jeg ved ikke hvad der sker? 

"okay" råber Kjell Erik og vi er derefter hurtigt ud af døren og hen til hotellet, hvor vi hurtigt kommer op på mit værelse, "hvor er din kuffert?" siger Lisa nærmest panisk. Skal vi nå noget? "lige derhenne i hjørnet...det er den hvide" hun skynder sig hen og tager min kuffert, smider den op i sengen og roder igennem min kuffert. Hun finder hurtigt en hel pose med tøj, tager min hånd og trækker mig ind på hendes hotelværelse, hvor hun sætter sig i sengen. "kom" siger hun og klapper på sengen, hvorefter jeg stille og roligt rykker mig over til hende.

"hvad er så din plan?" spørger jeg hende usikkert, "jo nu skal du høre.." starter hun og sætter sig godt til rette. Jeg lytter godt efter hvad hun siger og syntes faktisk at det er en genial ide, men samtidig kommer jeg også til at tænke på, at hun er Lenas søster, "....så lad os tøsehygge og se film" afslutter hun med og tager hoteltelefonen.

"hvad laver du?" griner jeg og kigger underligt på hende, "hej, er det roomservice jeg snakker med?" siger hun og laver tyssetegn mod mig, hvilket får mig til at grine en smule.

Martinus' synsvinkel

Lisa og Sofia smuttede hurtigt ud af det blå fra trampolinstedet og jeg har ingen ide om hvad der er de skal, men de tog ihverfald hen til hotellet. "Kom piger og drenge, vi skal hjem nu" råber de voksne og jeg tager Emma med hen til de andre, hvor vi derefter tager hen til hotellet. 

Der er nogle få fans henne ved hotellet da vi ankommer, men vi får hurtigt taget billeder med dem og så går vi ellers op på vores værelser, hvor vi skal gøre os klar til at skulle ud og spise aftensmad. 

Døren ind til Sofia og Marcus' værelse er lukket og Marcus er hos mig, så jeg vælger at banke på. Jeg banker på et par gange, hvor der ikke bliver svaret, indtil jeg vælger at åbne døren og ser at der ingen er inde på værelset, "Marcus ved du hvor Sofia er? hun er ikke inde på hendes værelse" spørger jeg Marcus, der bare sidder i sofaen med sin telefon, "hvem?" siger han, "Sofia? du ved DIN kæreste" svarer jeg ham og ligger et tryk på 'din'. "næh" svarer han kort og præcis. Altså er han bare ligepludselig blevet ligeglad med Sofia? Jeg tænker mig om, hvor hun kan være og kan se at der har været gang i hendes kuffert, så hun må nok være inde hos Lisa og Lena.

Både Marcus og jeg gør os klar til at komme ud og spise og skal lige til at gå ud af døren. Far låser døren og så går vi kun 5 værelser hen og så er vi hos Lisa og Lena. Emma banker stille på døren og den bliver åbnet af Lena, "hey" siger hun, vi kommer alle ind og ser at døren ind til Lisa's værelse er lukket, men vi kan høre en masse grin. Jeg banker på døren, "kom ind" bliver der råbt og jeg åbner døren og ser to piger sidde og skraldgrine i sengen, men uglede hår.

"skal I ikke med?" spørger jeg dem om, "oh hej Martinus, øhm nej vi har bestilt roomservice" svarer Lisa, hvorefter jeg nikker og lukker døren. Så bliver det vel bare mig, Emma, Marcus og Lena, samt vores forældre. Hyggeligt - kan I mærke ironien?

Sofia's synsvinkel

Lisa er virkelig skøn at være sammen med og vi har grint en helt masse, "men du er med på at vi går tidligere hen til dans ik?" spørger Lisa og jeg nikker, "så lad os øve den dans" siger hun. Jeg griner og vi rejser os begge fra sengen og stiller os ud på gulvet, hvorefter hun viser mig nogle trin.