Maraton 3/5

1.9K 56 2
                                    

Jeg vågner op på hotelværelset i Oslo. Solen skinner ind af vinduet og jeg er SÅ klar til at møde min værtsfamilie. I går vågnede jeg igen en time inden jeg skulle af toget, hvor jeg bare kiggede ud af vinduet. Jeg ankom til Oslo og fik fat i en taxa, så jeg kunne komme hen til mit hotel. Med det samme jeg ankom til hotellet og fik mit værelse lagde jeg mig til at sove. Jeg var virkelig smadret.

Jeg har bestilt roomservice, så jeg kan få gjordt mig klar, få spist og så afsted mod lufthavnen. Jeg tager bare det samme på som i går, men i dag tager jeg bare lidt make up i fjæset, så jeg ser lidt levende ud. Jeg har lige taget mine sko på, da det banker på døren og roomservice kommer ind med morgenmad. Morgenmaden består af lækre pandekager med sirup og bær, virkelig lækkert. Det godt at starte ud med dette i et nyt land.

•••

Jeg står lige nu i lufthavnene og klar til at boarde. Flyet er ikke så stor, men det er lufthavnen og byen heller ikke jeg skal til. Byen jeg skal til hedder Trofors og det faktisk et cute navn til en by, den lyder rigtig hyggelig. Det tager ikke så lang tid at flyve fra Oslo til Trofors, så jeg har hele dagen sammen med Gerd Anne inden de andre kommer hjem. Jeg går ned af den lange gang ind til flyveren og finder derefter mit sæde. Jeg har fået vinduespladsen, så kan jeg da lige se lidt af Norge imens. Turen går hurtigt og inden jeg ser mig om er vi landet. Jeg får hurtigt min bagage, dog med lidt besvær, men så er det godt at de i Norge er så venlige at hjælpe en.
Jeg træder igennem sådan nogle døre og ser på den anden side Gerd Anne stå med et skilt med mit navn på, hun smiler helt vildt og det smitter.

"Hej Sofia!!" Siger hun og giver mig et kram. Ej hvor er hun sød og virkelig pæn. Hun tager min taske og så går vi ellers ud af lufthavnen og hen til bilen. Det er en stor bil de har, men det bliver de også nødt til når de har tre børn. Hele køreturen hjem sidder vi bare og snakker om, at drengene elsker at spille fodbold og de er bare så søde. Der bliver en smule stilhed indtil hun siger "ingen af mine børn ved at du kommer, så de er nok lidt overrasket når de set dig" jeg nikker bare langsomt som svar, er jeg mon en overraskelse? Vi ankommer til et stort Hvidt hus, virkelig flot. De bor på sådan en lille gade og tæt ved en sø, så den skal vi forhåbentlig bade i. Vi træder ind af hoveddøren og jeg bliver bare stående og beundrer hvor flot det er. Jeg kigger lidt rundt og får øje på en masse sko, en masse drengesko. De har flere sko end mig og jeg har mange sko. Gerd Anne kommer tilbage og tager min kuffert,"kom vi skal her op" hun går op af en trappe. "Vi har ikke fået købt nogle møbler endnu, men dem tænker jeg lidt vi køber i morgen, når vi skal ud at shoppe" jeg nikker bare og går ind af en dør. Værelset er ikke meget større end det jeg har hjemme i Danmark, men hun havde ret, der er virkelig ingen møbler, ikke engang en seng. "Øhm, hvor skal jeg sove?" Spørger jeg hende. "Jeg tænker lidt at du må vælge at sove inde hos drengene eller hos min pige" svare hun, jeg nikker bare, "jeg vil gerne sove inde hos pigen" svare jeg hende, for jeg skal ikke sove inde hos nogen drenge. Pludselig går hoveddøren op nedenunder og en mande stemme råber "vi er hjemme!" der er en masse grin. Jeg følger bare efter Gerd Anne nedenunder. Først får jeg øje på en lille pige, "heej, jeg hedder Emma. Hvad hedder du?" Siger hun da hun får øje på mig. Idet hun siger det vender drengene sig rundt og gæt hvem der står der......

I know you love me - Marcus & Martinus Where stories live. Discover now