I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 37// Fyrværkeri

Martinus synsvinkel

Jeg havde planlagt alt helt ned til den mindste detalje. Hun er noget helt specielt, og derfor skal dette også være noget helt specielt. Jeg forstiller mig, at vi begge sidder på stranden, se solnedgangen gå smukt ned over havet, der giver den beste afslappende lyd og så skulle jeg... Men det er også ligemeget, for det er bare noget jeg forstiller mig. Det er jo ikke sikkert, at hun faktisk kan lide mig. Jeg har jo ikke rigtig spurgt hende. 

Vi er lige kommet hjem fra marked, og på vej op på vores værelse. Jeg skal bare lige hurtig hente den kurv jeg har inde på vores værelse, med tingene i og så er jeg ellers den der er smuttet ned på stranden. 

Marcus lukker døren efter os ind til værelset, "husk nu ikke at sige et ord, og hvis hun spørger så sig jeg er oppe på værelset, fordi jeg er syg" siger jeg til Marcus, han nikker og så er jeg ellers ude af døren, og på vej ned til stranden. Jeg er virkelig spændt. Jeg finder det perfekte spot, folder tæppet ud, tænder stearinlysende, finder blomsten frem og så er det nu. Jeg skriver til Sofia, at jeg er klar. sendt. Okay nu sker det, det er virkelig nu. Der går ikke så lang tid, før jeg ser dem på vej herned. Jeg skynder mig at tage blomsten, puster ud og går op til dem.

Wow hun er jo fucking lækker! undskyld mit sprog, men Sofia er virkelig god til at vælge tøj. Da Natascha får øje på mig, smiler hun over hele ansigtet. Jeg tager hendes hånd, "kom" hun smiler og følger med. Vi er næsten henne ved tæppet, da Natascha udbryder "Neeej, tinus! har du gjordt det her?" jeg nikker og bliver rimelig stolt af mig selv. Vi sætter os på tæppet, og bare kigger hinanden i øjnene. "er du sulten?" spørger jeg hende og hun nikker. Jeg finder tingene frem, og jeg har virkelig gjordt mig umage. Hun spiser det med glæde og mere til, hun er sådan en pige der elsker mad, men stadig ser helt fantastisk ud. 

Nu sidder vi bare ved siden af hinanden og ser solnedgangen. Jeg kan se på hende at hun ryster, "Fryser du?" hun på mig og svare, "lidt" jeg tager tæppet op af kurven, lægger det om hende og putter hende ind til mig og inden vi ser os om, er solen nede og stjernerne er ved at poppe frem, så jeg lægger os ned, hun ligger med sit hovede på mit bryst og kigger op på stjernerne. Er det nu jeg skal spørger hende? "Natascha?" hun kigger op på mig. okay nu bliver jeg nervøs. "øhm, der er noget jeg gerne vil spørger dig om. Hun sætter sig op og jeg gør det samme. Hun kigger på mig, med de der skønne øjne. Jeg læner mig ind til hende, og hvisker hende blødt i hendes øre, "Jeg er helt igennem forelsket i dig" jeg læner mig tilbage og hun begynder at læne sig ind til mig, "og jeg er helt igennem forelsket i dig!" hvisker hun tilbage. Hun drejer sit hoved så vi kigger hinanden lige ind i øjnene. Vi læner os begge ind mod hinanden, indtil vore læber mødes i det perfekte kys. I det de mødes, dannes der fyrværkeri oppe i himlen, og det kunne bare ikke være på et bedre tidspunkt. Vores læber slippes og vi har nu kun panderne mod hinanden, "Natascha Houe, vil du være min kæreste" spørger jeg hende stille og hun springer ind i et kram, med et JA!