I know you love me - Marcus & Martinus

Kapitel 105//Hånden mod min pande

Jeg blev hevet op af væggen og da jeg drejede mit hovede mødte jeg Marcus' ansigt, helt op i mit. Jeg så direkte ind i hans øjne, jeg mærkede hans åndedrag mod min hud og vores næser snittede hinanden et par gange. Jeg kunne se han begyndte at læne sig tættere og vores læber skulle lige til at mødes.

Marcus' synsvinkel

Jeg gik ud af døren og hen imod vores bord, hvor jeg så de andre sidde. Lisa, Lena, deres forældre....og den mest fantastiske pige. Jeg bider mig kort i læben, før jeg sætter mig ved siden af Lena. Jeg sætter mig godt til rette, og tager fat i menukortet der ligger på bordet og kigger mellem alle de forskellige retter der er, selvom det er lidt svært, når jeg ikke kan få min opmærksomhed fra Sofia. Vi får få gange øjenkontakt, men hun bryder den hurtigt, hvorefter hun og Martinus begynder at hviske. Jeg får en underlig knude i maven og tager mig selv i at stirrer en smule, lige indtil jeg får en hånd på mit lår og ser at det er Lena. Jeg går fuldstændig i panik og ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre, lige indtil Sofia rejser sig fra bordet og begynder at gå hen imod toilettet, "jeg skal lige hurtigt på toilettet" siger jeg og rejser mig fra bordet, "men du har jo lige været på toilettet" siger Lena, "ja..men jeg blev ikke helt færdig" siger jeg og tøver i et kort sekund, hvorefter jeg begynder at gå hen imod toilettet. Det er ikke fordi, jeg ikke synes at Lena er sød, men hun er bare sød veninde.

Jeg står ved hjørnet tæt på dametoilettet og venter på at Sofia skal komme ud. Jeg tager en dyb indånding og lige da jeg skal til at puste ud, åbner døren og Sofia kommer gående ud af døren. Hun går direkte forbi mig, men jeg når lige at hive hende i armen og skubber hende forsigtigt op af væggen. Mit hjerte banker hurtigere og hurtigere og jeg bliver helt blød i knæene hver gang jeg ser hende. Vi kigger hinanden i øjenene og vores næser snitter hinanden. Skal jeg bare gøre hvad mit hjerte siger? Jeg læner mig stille ind imod hende og vores læber er få millimeter fra hinanden og lige da de skal til at mødes, drejer hun sit hoved og går.

Jeg får en ordentlig knude i maven, imens jeg ser hende gå hen til de andre, som om intet var hent. Hun afviste mig. Pigen jeg holder aller mest af, har lige afvist mig. Jeg kan mærke at tårerne gerne vil ses, men jeg er en mand, så jeg puster let ud og går tilbage til de andre. Der er en smule akavet stilhed da jeg kommer tilbage, hvilket jeg godt som muligt kan blive ignorere. 

Når jeg ser over mod Sofia, er der et smil på hendes læber, som intet var sket. Jeg må vel bare indse at hun er kommet videre og hun ikke vil være sammen med mig mere.

Sofias synsvinkel

Jeg drejede mit hoved væk og gik. Hvad skete der lige? Jeg retter mig op og går hen til de andre, som intet var sket. "mødte du nogle?" hviskede Martinus i mit øre. Hvad skulle jeg sige? "nej, hvem skulle jeg da have mødt?" lyver jeg og håber han ikke kan se det. Han vender sit hoved, "ham der" siger han og nikker mod Marcus, der kommer gående. Rimelig akavet faktisk. 

Vi får alle vores mad og jeg sidder faktisk bare og stikker lidt til min pastaret. "Er du ikke sulten?" spørger Lisa og jeg ryster på hovedet. "Er du syg?" hun tager sin hånd mod min pande, "du virker en smule varm" siger hun. Jeg kigger fortsat ned og stikker lidt til min mad. Ligepludselig rejser hun sig og går over til Kjell Erik og siger et eller andet til ham, hvorefter hun kommer tilbage og tager vores ting, "kom vi går hjem" jeg rejser mig stille fra bordet og kan se hvordan alles øjne, inklusiv Marcus' der følger mig hele vejen ud af døren. 

Hun låser døren op ind til hendes hotelværelse. Jeg trækker hende i armen, "jeg vil faktisk gerne bare ind til mig selv" hun tager nøglekortet væk og vi går hen til mit hotelværelse, hvor jeg finder mit nøglekort og åbner døren, hvorefter vi fortsætter ind til værelset hvor Marcus og jeg skulle sove. Jeg smider bare mine ting på gulvet og tager mit tøj, undtagen undetøjet og ligger mig i sengen, der dufter af Marcus. Lisa sætter sig ved siden af og tænder for fjernsynet, "skal du ikke tilbage til de andre?" spørger jeg hende. Hun kigger på mig som om jeg er dum, "nej, jeg bliver her og passer på dig" siger hun og kigger tilbage på fjernsynet. Jeg vender mit hoved og prøver at se med, så godt som jeg nu kan. 

Ligepludselig banker det på døren, "kom ind" siger Lisa. Døren åbner stille op.

!!!!100K READS!!!!!

WHAT!!! ej tusind tak venner, det betyder virkelig meget.