Sofia er en dansk pige, der lever et helt normalt liv som 15 årig.
Hun har en bedste veninde kaldt Natascha, de har kendt hinanden siden.....altid, og bruger alt deres tid sammen, eftersom at der er problemer hjemme.
Men en dag ændres det hele, og v...
Jeg cyklede hjem til huset og stillede cyklen op af væggen. Jeg gik ikke ind, men istedet gik jeg hjem til min mor, far og Natascha. Jeg bankede kort på, inden jeg bare gik ind, "hvem er det?" råber mor inde fra stuen af, "det er bare mig" siger jeg da jeg går ind i stuen, "hej skat...du ser svedig ud, vil du have et bad?" jeg smiler til hende og vi går ud på badeværelset, finder nogle håndklæder og derefter går jeg i bad.
Hvorfor er det, at Marcus sådan har brug for at nedgøre piger, når det gælder sportsgrene som fodbold. Altså jeg kan finde ud af fifa og det ved han, men ligefrem at sige at jeg ikke kan gøre det i virkeligheden er fra min side ikke okay.
Jeg træder ud af badet, tørrer min krop, tager håndklæde om mit hår og min krop, før jeg går ud af badeværelset. "Er Natascha oppe på værelset?" spørger jeg mor, "ja, hun skulle meget gerne sidde deroppe" Jeg går op af trapperne og banker på Natascha's dør, før jeg får tilladelse af Natascha til at komme ind, "hej Sofia, har du lige været i bad?" et smil bredder sig på mine læber, "ja, jeg magter ikke lige drengene lige nu" hun nikker forstående, "men skal du ikke have noget tøj på?" "altså jeg har undertøj, men jeg tænkte om jeg ikke måtte låne noget af dig?" hun går over mod sit skab imens hun svare, "jo self" Hun finder et adidas sæt frem til mig kaster det imod mig.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg tager imod det og lægger mig derefter hen i sengen ved siden af hende. Vi lægger os faktisk bare til at hyggesnakke, tage noget at spise og hygge os igen. Indtil Natascha kommer ind på emnet om Marcus, "hvad er der sket mellem dig og Marcus?" jeg svare hende kort, "han er bare en dreng" jeg ryster på hovedet over hvor latterligt det hele er. og det samme tror jeg Natascha tænker, men hun ved hvordan det er, altså vi er sammen med de drenge hele tiden. Jeg vender ryggen til Natascha og kigger ind mod væggen, da jeg faktisk er sygt træt. "jeg smutter lige på toilet" siger Natascha og rejser sig fra sengen.
Marcus' synsvinkel
Jeg så Sofia cykle afsted fra fodboldbanen. Måske var jeg også en smule hård ved hende. Jeg mente det jo overhovedet ikke på den måde. "hvem er det?" spørger Martinus mig. Jeg sidder på insta og er faldet over en pige. "det er....ik nogen" svare jeg ham og slukker min telefon, "Marcus?" siger han og løfter sine øjenbryn, "hvad? jeg gør jo ikke noget" jeg rejser mig fra bænken og går hen til min cykel, "hvad skal du?" spørger Martinus mig, "hjem" jeg svinger mit ben over cyklen og cykler hjem, med Martinus lige i hælene.
Sofia's cykel står op af væggen, så jeg ved hun må være hjemme. Jeg træder ind i huset, "Sofia?" Jeg hører ikke noget svar nedenunder, så jeg vælger at gå ovenpå, men hun er hverken inde på hendes værelse, mit værelse eller i bad. Hvor er hun?
Min telefon giver en lyd fra sig og ser at det er en besked fra Natascha, "mangler du Sofia?" jeg svarede hende ikke, men tog istedet telefonen tilbage i min lomme og går nedenunder igen og ud af døren. Jeg går hen imod Natascha's hus og jeg når ikke engang at banke på, før døren bliver åbnet af Natascha der har sin finger foran munden, for at fortælle at jeg skal være stille. "hej Marcus, hun ligger oppe i min seng" Jeg smiler og mimer "tak" hvorefter jeg går op på værelset. Jeg åbner forsigtigt døren, siger ikke noget, men lister hen imod sengen.
Sofia's synsvinkel
Jeg hører døren gå op. Det er sikkert bare Natascha der er kommet tilbage fra toilettet. Hun lister hen til sengen og jeg mærker hun lægger sig i sengen, indtil en arm pludselig ligger over mig og jeg bliver trukket ind til en krop. "Marcus? hvad vil du?" siger jeg og rykker mig ud af hans greb. Men hans hånd lander på min skulder og trækker mig ned, så jeg ligger på rykken. Han er halvt over mig med sin overkrop og kigger direkte ind i mine øjne. "jeg mente det ikke" sagde han stille, jeg rykker mig om på siden igen, "Jeg ved godt jeg ikke er perfekt, du må gerne sige det" jeg bider mig i læben og kigger ned på dynen jeg ligger oven på. "Hvad er perfekt?" hvisker han stille. "Perfekt er ihvertfald ikke mig" svare jeg ham. Igen vender han mig rundt og tager sit ansigt helt op til mit, så vores pander rører hinanden, "du er perfekt for mig". Da han sagde den sætning, kunne jeg virkelig ikke lave hver med at få en smule sommerfugle i maven.
